Din indkøbskurv er tom.



Nyhedsbrevet holder dig orienteret om forlagets udgivelser.
Navn:
E-mail:
Biokemibogen - liv, funktion, molekyle, 2. udgave


Forfatter: Kresten Cæsar Torp
Medie: Bog, 216 sider
ISBN nr.: 978-87-90363-44-4
Udgave: 2. udgave 2010
www: http://www.biokemibogen.dk

2. udgave af Biokemibogen er udvidet med Appendiks 4 og Appendiks 5 som uddyber stofskifteprocesserne og enzymkinetikken. Tekst og figurer er revideret flere steder, dog således at de to udgaver kan anvendes sammen.

Biokemibogen
er skrevet til både B- og A-niveau i gymnasiet og htx.

Fra cellen bevæger vi os ind i organellerne og videre til de biokemiske processer og de molekyler som indgår i disse processer. Biokemibogen er opbygget af syv kapitler. Efter et indledende kapitel om biokemiens historie følger:
Cellen -
med cellens organeller og stofskifte samt regulering af det indre miljø.
Nukleinsyrer og genetisk information -
som også handler om bioinformatik, proteinsyntese og genteknikker.
Proteiner -
med proteinstruktur, enzymer, bevægelsesproteiner og andre eksempler på funktionelle proteiner samt nanoteknologi.
Energi i økosystemet -
handler primært om fotosyntese, kemosyntese, respiration og gæring.
Vækst og produktion i planter -
handler om hvad der videre sker med fotosynteseprodukterne, nemlig syntese af kulhydrater, lipider og aminosyrer. I den forbindelse gennemgås molekylernes opbygning. Desuden er der afsnit om nitrogenfiksering, vækst og hormoner samt forsvarsstoffer.
Kroppens stofskifte -
handler om heterotroferne med vægt på os selv. Her gennemgås omsætningen af aminosyrer, lipider og glukose, kostrelaterede sygdomme samt muskelvækst og hormoner.

Biokemibogen er gennemillustreret med bl.a. mange 3-D-tegninger i farver samt fotos.

På bogens hjemmeside - www.biokemibogen.dk - findes alle bogens tegnede figurer, opdelt efter kapitler samt Links og databaser. Der er supplerende materiale om Bioinformatik som bliver udbygget med materiale om Biokemiens historie. Som noget nyt er der adgang til en række animationer der viser store, centrale biokemiske processer. Animationerne lægges løbende på hjemmesiden. Disse animationer er tegnet med samme symboler og farver som bogens figurer, så der kommer en umiddelbar sammenhæng mellem bog og animationer.