Nucleus

Figur 9
Unges drikkemønstre på de gymnasiale uddannelser.
Kilde: Sundhed og trivsel på gymnasiale uddannelser 2019.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-45-9

Figur 11
Ugentligt alkoholindtag for drenge og piger på de gymnasiale uddannelser.
Kilde: Sundhed og trivsel på gymnasiale uddannelser 2019.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-45-9

Figur 12
Alkolholindtag hos drenge og piger ved den seneste fest på skolen.
Kilde: Sundhed og trivsel på gymnasiale uddannelser 2019.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-45-9

Figur 13
Alkoholrelaterede dødsfald blandt unge i alderen 15-25 år i perioden 2010-2019.
Kilde: Statens institut for folkesundhed.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-45-9

Figur 14
Negative oplevelser hos drenge og piger i forbindelse med alkoholindtag.
Kilde: Sundhed og trivsel på gymnasiale uddannelser 2019.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-45-9

Figur 15
Sundhedstyrelsens udmeldinger om alkohol (marts 2022).
Kilde: Sundhedsstyrelsen.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-45-9

Figur 16
Sundhedsstyrelsens grænser for ugentligt indtag af alkohol.
Kilde: Sundhedsstyrelsen.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-45-9

Figur 19
a. Ethanolmolekylet har både en polær og en upolærdel. I den polære del er bindingerne vist med rødt.
b. Vandmolekylet er polært, og dets opbygning ligner opbygningen af ethanolmolekylets polære del.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-45-9

Figur 20
Optagelsen af alkohol sker primært fra mavesækken og tyndtarmen.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-45-9

Figur 21
Tyndtarmens samlede indre overflade øges fra 0,33 m² til 200 m² pga. tarmtotter (villi) og hårlignende foldninger (mikrovilli).
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-45-9

Figur 22a
En drink baseret på en sukkerfri sodavand opholder sig kortere tid i mavesækken, end drinks baseret på en sukkerholdig sodavand.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-45-9

Figur 22b
Drinks baseret på en sukkerfri sodavand giver en højere maksimal alkoholpromille, end drinks baseret på sukkerholdig sodavand.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-45-9

Figur 23a
a. Phospholipidmolekyle.
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-45-9

Figur 23b
b. I cellemembranen sidder store proteinmolekyler hvoraf mange danner kanaler, som vandmolekyler og opløste stoffer kan passere igennem.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-45-9

Figur 24
Ethanolmolekylerne passerer let cellemembranen, enten i forbindelse med membranproteinerne, gennem aquaporinerne, eller direkte gennem phospholipiddobbeltlaget.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-45-9

Figur 25
Optagelse af alkohol fra tarmen over i blodbanen.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-45-9

Figur 26
Leveren modtager de stoffer, der er optaget fra mave-tarm-kanalen, via portåren.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-45-9

Figur 27
Alkohols veje ud af kroppen.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-45-9

Figur 28
Antal genstande i forskellige typer drikkekvarer.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-45-9

Figur 29
a. Manden når ned under promillegrænsen for at køre bil – eller cykel – klokken 20, hvis han har drukket 3 øl klokken 18.
Kort efter klokken 23 er al alkohol ude af hans blod.
b. Kvinden når ned under promillegrænsen for at køre bil – eller cykel – klokken 22, hvis hun har drukket 3 øl klokken 18.
Først kort efter klokken 1 om natten er al alkohol ude af hendes blod.

Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-45-9

Figur 30
Når ethanolen når lungerne, diffunderer den fra lungekapillærerne ud i alveoleluften.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-45-9

Figur 32
De tre måder hvorpå ethanol kan omdannes til ethanal, finder sted i forskellige områder af levercellen.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-45-9

Figur 33
Sundhedsstyrelsens nuværende genstandsgrænser for alkoholindtag.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-45-9

Figur 35
Ethanals omdannelse til acetat og videre til acetyl-CoA i mitokondriet.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-45-9

Figur 36
Den fuldstændige nedbrydning af ethanol færdiggøres i mitokondriet.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-45-9

Figur 37
Energiregnskab for den fuldstændige nedbrydning af et molekyle ethanol via ADH.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-45-9

Figur 38
De store mængder NADH og ATP der dannes ved omsætningen af ethanol, påvirker levercellens fedtstofskifte så der ophobes triglycerider i cellen.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-45-9

Figur 40
Den normale regulering af blodglucoseniveauet sker via hormonerne insulin og glucagon der dannes i henholdsvis β-cellerne og α-cellerne i bugspytkirtlen.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-45-9

Figur 41
Carbohydratstofskiftet i leveren reguleres af hormonerne insulin og glucagon, men lavt niveau af NAD+ kan forstyrre det normale carbohydratstofskifte.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-45-9

Figur 43
Befolkningen kan inddeles i 5 grupper efter hvor hurtigt de nedbryder alkohol baseret på deres ADH-genotype.
Kilde: Statens Institut for Folkesundhed, 2008.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-45-9

Figur 44
Relative alkoholforbrug i de fem ADH-genotypegrupper.
Kilde: Statens Institut for Folkesundhed, 2008.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-45-9

Figur 45
Risikoen for at udvikle et storforbrug af alkohol er ca. fem gange større for personer der nedbryder alkohol langsomt, sammenlignet med dem der nedbryder alkohol hurtigt.
Kilde: Statens Institut for Folkesundhed, 2008.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-45-9

Figur 48
Tværsnit af hjernen.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-45-9

Figur 49
Kommunikationen fra hippocampus til amygdala er vigtig for konsolideringen af hukommelsen.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-45-9

Figur 50
Hjernens glymfatiske system sørger for at rense hjernen for affaldsstoffer flere gange i døgnet.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-45-9

Figur 51
Neuroner er opbygget af fem strukturelle afsnit: aksonet, aksonhalsen, soma, dendritter og de præsynaptiske endeknopper.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-45-9

Figur 52
Na⁺/K⁺-pumpen er et eksempel på aktiv transport af ioner gennem cellemembranen.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-45-9

Figur 53a
Glutamatsynapse. Når det elektriske signal ankommer til den præsynaptiske endeknop, omsættes det til et kemisk signal.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-45-9

Figur 53b
I GABA-synapser er det Cl^–-ioner som strømmer ind i det postsynaptiske neuron, hvorved der sker en hyperpolarisering.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-45-9

Figur 54
Summen af exciterende og inhiberende signaler afgør om tærskelværdien for udløsning af et aktionspotentiale opnås.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-45-9

Figur 56
Proteiner i cellemembranen. Na⁺/K⁺-pumpen, aquaporiner og receptorer er eksempler på proteiner som er fastforankret i membranen.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-45-9

Figur 57
Proteiners sekundære struktur fastholdes af hydrogenbindinger, mens tertiærstrukturen stabiliseres af både hydrogen-, ion- og disulfidbindinger.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-45-9

Figur 58
a. GABA-receptoren består af to α-subunits, to β-units og en γ-(gamma)subunit.
b. Ved binding af to GABA-molekyler åbnes receptoren således at Cl^–-ioner kan trænge gennem kanalen.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-45-9

Figur 59
Evnen til at tale er knyttet til Broca-området i venstre side af hjernen.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-45-9

Figur 60
Alkohol påvirker en lang række transmittersystemer.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-45-9

Figur 61
De fem subunits i GABA_A-receptoren er hver opbygget af fire store hydrofile domæner, benævnt M1 til M4.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-45-9

Figur 62
Når to GABA-molekyler binder sig til GABA_A-receptoren, dannes en kanal af de fem M2-domæner der vender ind mod midten af kanalen.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-45-9

Figur 63
GABA_A-receptoren kan ændre rumlig struktur ved allosterisk aktivering eller hæmning.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-45-9

Figur 65
Forsøg med katte har påvist ethanols virkning på GABA-systemet.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-45-9

Figur 66
Når cellemembranen udsættes for ethanol, vil der indbygges mere cholesterol for at modvirke at cellemembranen bliver mere flydende.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-45-9

Figur 67
Tolerans optræder som følge af at der skal større og større mængder alkohol til at give den samme virkning.
Kroppen begynder at danne flere, men mindre effektive (desensibiliserede) receptorer som et slags værn mod de større mængder af alkohol.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-45-9

Figur 68
Tværsnit af hjernen med det limbiske system og hjernens belønningssystem med VTA-området, pandelapperne og nucleus accumbens.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-45-9

Figur 69
Alkohol kan indirekte øge frigivelsen af dopamin i det limbiske system.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-45-9

Figur 70
Effekt af akut alkoholpåvirkning og kronisk påvirkning med alkohol på hhv. GABA- og glutamat-systemerne.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-45-9

Figur 72
Forsøg med dyr må kun gennemføres efter ansøgning og tilladelse fra Dyreforsøgstilsynet.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-45-9

Figur 73
Sanseceller med receptorer for pO₂, pCO₂ og pH findes i aorta, halsarterierne og den forlængede marv. Særlig respirationscentret i den forlængede marv påvirkes af lattergas således at stigende CO²-mængde ikke registres fuldt ud.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-45-9

Figur 74
Effekter af lattergas.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-45-9

Figur 76a
Alkoholoverforbrug koster liv og penge. Tallene er pr. år.
Sygdom på grund af overforbrug af alkohol er en belastning for sundhedsvæsnet.
Kilder: Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut 2015. Statens Institut for Folkesundhed, SDU 2016.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-45-9

Figur 76b
Alkoholoverforbrug koster liv og penge. Tallene er pr. år.
Overforbruget har store menneskelige konsekvenser.
Kilder: Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut 2015. Statens Institut for Folkesundhed, SDU 2016.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-45-9

Figur 76c
Alkoholoverforbrug koster liv og penge. Tallene er pr. år.
Øgede udgifter til samfundet baseret på forsigtige estimater.
Kilder: Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut 2015. Statens Institut for Folkesundhed, SDU 2016.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-45-9

Figur 77
Leverens placering i bughulen.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-45-9

Figur 78
a. Leverens opbygning med leverlobuli.
b. I leverlobulus findes Kupfferceller og stellate celler der er immunforsvarsceller.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-45-9

Figur 79
Kronisk indtagelse af ethanol fører til en øget mængde LPS i blodet.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-45-9

Figur 80
LPS fremkalder inflammation i leveren.
a. Leverlobulus fra en rask upåvirket lever.
b. LPS stimulerer Kupffercellerne til at udskille cytokiner der tiltrækker celler fra immunforsvaret.
c. Kupffercellernes cytokiner stimulerer også de stellate celler til at udskille cytokiner der tiltrækker endnu flere celler fra immunforsvaret.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-45-9

Figur 81
Ved overforbrug af alkohol udvikler leveren gradvist flere og flere skader.
Procenttallene angiver hvor mange der ved et fortsat overforbrug vil udvikle de enkelte skader.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-45-9

Figur 82
Antal personer med kontakt til sygehus på grund af alkoholbetinget skrumpelever fordelt på aldersgruppe, 2013.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-45-9

Figur 84
Andelen af kræfttilfælde der skyldes alkohol i udvalgte lande og i verden som helhed.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-45-9

Figur 85
Den relative betydning for udviklingen af kræft i Danmark af forskellige risikofaktorer der kan forebygges.
(Tal beregnet ud fra data i: Kræft i Danmark 2021)
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-45-9

Figur 86
Andelen af alkoholrelaterede kræfttilfælde opgjort efter forbrugsstørrelse.
(Tal beregnet ud fra data i: Kræft i Danmark 2021)
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-45-9

Figur 87
Alkohol øger risikoen for kræft i disse organer.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-45-9

Figur 88
Optagelse og omsætning af alkohol og lægemidler påvirker hinanden.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-45-9

Figur 89
Koncentrationen af medicin i blodet afhænger af alkoholforbruget og leverens tilstand.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-45-9

Figur 90
Et stort kronisk alkoholforbrug øger risikoen for en høj koncentrationen af toksiske mellemprodukter ved nedbrydning af lægemidler.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-45-9

Figur 91
Typiske symptomer på tømmermænd.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-45-9

Figur 92
Årsager der bidrager til tømmermænd.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-45-9

Figur 93
Alkohols påvirkning af ADH-produktionen i hypothalamus.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-93647-45-9

Figur 94
Nedbrydningen af både ethanol og methanol i levercellerne starter vha. enzymet alkoholdehydrogenase.
Da ethanol binder sig bedre til enzymet, kan det forsinke nedbrydningen af methanol.
a. Omdannelse af ethanol og methanol. b. Model af alkoholdehydrogenase.