Biologi i udvikling B, 2. udgave - figurer

Her finder du figurer til Biologi i udvikling B, 2. udgave. Du kan læse mere om bogen her.
© Kopiering fra denne hjemmeside må kun finde sted på institutioner eller virksomheder der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node og kun inden for de rammer der er nævnt i aftalen.

Figur 2
Størrelsen på forskellige celletyper vist i forhold til hinanden og til virus.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 3
En stavformet bakterie og dens cellulære komponenter.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 4a
Cellevæggens opbygning hos bakterier.
Grampositive bakterier har en tyk cellevæg.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 4b
Cellevæggens opbygning hos bakterier.
Gramnegative bakterier har en tynd cellevæg omgivet af en ekstra cellemembran.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 7a
Skematisk illustration af eukaryote celler.
Dyrecelle.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 7b
Skematisk illustration af eukaryote celler.
Plantecelle.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 7c
Skematisk illustration af eukaryote celler.
Svampecelle.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 8
Oversigt over celleorganeller og deres forekomst.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 9a
Phospholipid.
Illustrator: Hanne Wolff 
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 9b
Phospholipider organiseret i et dobbeltlag.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 10
Phospholipider vises i blå og gul, cholesterol i orange og proteiner i grøn.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 11a
Diffusion af farvestof i vand.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 11b
Simpel og faciliteret diffusion gennem en cellemembran.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 13
Aktiv transport.
a. Transport af én ion mod en koncentrationsgradient.
b. Et eksempel på symport (co-transport) hvor Na+ og glucose optages i cellen samtidig.
c. Na+/K+-pumpen.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 14a
Endocytose.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 14b
Exocytose.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 15
Eksempler på proteiner og deres funktion.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 16a
Opbygning af en aminosyre. Ved pH på 7,4 har aminosyren både en positiv og en negativ ladning.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff (struktur)
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 16b
En peptidbinding mellem to aminosyrer.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff (struktur)
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 17
Et membranprotein.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 18
De 20 naturligt forekommende aminosyrer. De essentielle aminosyrer er markeret med en stjerne.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff (strukturer)
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 19
De fire strukturniveauer i proteiner.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 20
a. Et α-helix
b. Et β-foldeblad. De stiplede linjer viser hydrogenbindinger.
Illustrator: Hanne Wolff og Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 21
a. Den tertiære struktur holdes sammen af forskellige bindinger.
b. Den tertiære struktur af serumproteinet albumin. 
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 23
Enzymer nedsætter den energi der skal til for at igangsætte en reaktion.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 24
Omdannelse af substrat til produkt.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 28
Reaktionshastighedens afhængighed af temperaturen vist for to enzymer, et med temperaturoptimum på 37 °C og et andet på 72 °C.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 29
Fordøjelsesenzymer med forskellige pH-optimum.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 30a
Reaktionshastigheden af en proces afhænger af:
Substratkoncentration.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 30b
Reaktionshastigheden af en proces afhænger af:
Enzymkoncentration.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 31. Enzyminhibitorer.
a. En kompetitiv inhibitor.
b. En non-kompetitiv inhibitor.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 32
DNA’s struktur.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 33
Et DNA-nucleotid. Nucleotidet består af en phosphat (lilla), en deoxyribose (sort) og en base (grøn).
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 34
Baserne i DNA. Alle indeholder N-atomer i deres ringstrukturer, og er dermed nitrogenholdige baser.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 36
Udsnit af en DNA-dobbelthelix der viser baseparring.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 37
Antal kromosomer hos forskellige levende organismer.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 38
DNA’ets organisering i et kromosom.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 39
Supersnoning af et cirkulært kromosom.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 40
Replikation af DNA.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 41
DNA opbygges fra 3’-enden.
DNA-polymerasen (rød) binder et nyt, komplementært nucleotid til den voksende DNA-streng.
Energien til processen kommer ved at fraspalte to (lilla) af nucleotidets tre phosphatgrupper.
Illustrator: Hanne Wolff (struktur) og Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 43
Hvor hurtigt deler celler sig?
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 45
Mitose.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 46
Sammenligning af mitosen og meiosens celledelinger.
N refererer til antal kopier af de enkelte kromosomer.
I mitosen skilles søsterkromatiderne når cellen går fra 4N til 2N.
I meiosens 1. celledeling deles de homologe kromosomer, og først i 2. celledeling er det søsterkromatiderne der skilles.
Bemærk at celler kun har 4N i den korte periode mellem replikationen og celledelingen.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 47
Meiose.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 48a
Celledelingen hos bakterier kaldes binær fission.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 49
Regulering af nyrernes produktion af epo.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 50
Starling og Bayliss berømte forsøg hvor sekretin, som det første hormon, blev opdaget.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 51
Kommunikation mellem celler.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 52
Kroppens hormonproducerende kirtler.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 53
Hypothalamus og hypofyse.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 54
Fra hypothalamus frigives GnRH der stimulerer hypofysen til at danne de overordnede kønshormoner FSH og LH.
Hos manden stimulerer de bl.a. til produktion af testosteron og sædceller i testiklerne.
Hos kvinden stimulerer de produktionen af østrogen, progesteron og ægmodning.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 55
Regulering af kroppens væskebalance.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 56a
Kønsdifferentiering i drenge og pigefostre.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 56b
Y-kromosom med SRY-gen.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 57
Stoffer der er mistænkt for at påvirke kønsdifferentieringen hos fostre.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 58
Produktionen af sædceller i testiklerne.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 59
Kønshormonforstyrrende stoffer kan hæmme udviklingen af de mandlige kønsorganer og forringe mængden af raske sædceller.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 61
Spækhuggere er ofte specialiserede til enten at jage fiskestimer eller sæler.
I fødekæden med sæler finder man den højeste koncentration af PCB i fedtvævet hos spækhuggerne.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 62
Produktion af søvnhormonet melatonin hæmmes af lys.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 63
Fedtopløselige hormoner bindes til en intracellulær receptor og påvirker cellens proteinsyntese.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 64
Mange vandopløselige hormoner som fx væksthormon-RH virker ved at de binder til en G-proteinreceptor.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 65
Nogle vandopløselige hormoner, fx insulin, bindes til en receptor der er koblet til enzymet tyrosinkinase.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 66
Agonister og antagonister binder til samme receptor som hormonet.
De har hhv. en fremmende og hæmmende effekt på hormonets virkning.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 68
Hormonet GLP-1 kan binde til receptorer i mange af kroppens organer og påvirker derved en lang række processer.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 69
Strukturformler for propranolol, adrenalin og noradrenalin.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 70a
Oversigt over kroppens vigtigste hormoner.
Hormoner relateret til kønshormonerne.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 70b
Oversigt over kroppens vigtigste hormoner.
Hormoner relateret til binyrernes hormoner.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 70c
Oversigt over kroppens vigtigste hormoner.
Hormoner relateret til skjoldbruskkirtlen og koglekirtlen.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 70d
Oversigt over kroppens vigtigste hormoner.
Effektorhormoner fra hypofysen.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 70e
Oversigt over kroppens vigtigste hormoner.
Hormoner fra mave, tarm, bugspytkirtel og nyrer.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 71
Nervesystemet hos en planarie, en type fladorm.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 72
Oversigt over nervesystemets inddeling.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 73
Refleksbevægelse.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 74
Nervecellens opbygning.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 75
Blod-hjerne-barrieren.
Nervecellerne modtager ikke stoffer direkte fra blodet, men gennem astrocytterne.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 76
Måling af spændingsforskellen på de to sider af nervecellens membran.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 77
Nervecellens hvilemembranpotentiale.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 78
Aktionspotentialet udløses når spændingsforskellen ændres fra ca. -70 mV til ca. -50 mV.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 79
Nerveimpulsen ledes gennem aksonet via saltatorisk ledning.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 80
Synapse.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 81
Eksempler på transmitterstoffer.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 82
Det autonome nervesystem.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 83
Hjernens opbygning.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 84
Det limbiske system.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 85
Konflikt mellem hjernens to halvdele.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 86
Belønningssystemet.
Stimulering af VTA-området sender impulser videre til nucleus accumbens og pandelapperne.
På figuren ses også substantia nigra og basalganglierne.
I begge områder er transmitterstoffet dopamin.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 87
Adaptation.
a. Ved stimulering af belønningssystemet frigives transmitterstoffet dopamin.
b. Ved gentagen stimulering med et rusmiddel nedsættes virkningen ved at antallet af dopaminreceptorer mindskes, og der dannes flere transportere til genoptag af dopamin.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 88
Koffeinindhold i drikke og chokolade.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 89a
Transmitterstoffet adenosins hæmmende virkning på den postsynaptiske membran.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 89b
Koffeins virkning som adenosinantagonist.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 90
a. Acetylcholin 
b. Nikotin
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 91
Acetylcholin og nikotin kan binde til samme receptor og fremkalde den samme virkning.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 95
Sukker binder til en G-proteinkoblet receptor som cellen reagerer på ved at frigive transmitterstof til de nærliggende nerveceller.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 96
Umami-pairing.
Når der samtidig bindes en aminosyre og et nucleotid til umami-receptoren, opnås der et større signal, så smagsoplevelsen forstærkes.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 97
a. Capsaicin binder til TRPV1-receptorens intracellulære del og bevirker en depolarisering af cellen, så der sendes et smertesignal til hjernen.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 98
Luftvejenes opbygning.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 99a
Epithelvævet i den første del af luftvejene er dækket af et tyndt slimlag.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 99b
Cilier i epithelet transporterer uønskede partikler opad i luftvejene.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 100
Åndedrætsbevægelser.
Ved indånding trækkes mellemgulvet aktivt nedad, mens det passivt løftes opad ved udånding.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 101
Åndedrætsdybde, åndedrætsfrekvens og lungeventilation i hvile og arbejde hos unge veltrænede mænd.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 102
Resultater for måling af lungerumfang vha. et vippespirometer.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 105
Tværsnit af en alveole. Da hver lunge indeholder ca. 300 millioner alveoler, kan der hurtigt ske en udveksling af O2 og CO2.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 106
De røde blodceller indeholder store mængder af proteinet hæmoglobin der indeholder fire hæmgrupper.
Dioxygen bindes til hæmgruppernes jern(2+)-ioner.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 107
Hæmatokritværdier hos kvinder og mænd.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 108
Binding af henholdsvis CO og O2 til hæmoglobin.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 109
Åndedrættet reguleres fra åndedrætscentret i den forlængede rygmarv.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 110
Transport af O2 og CO2 i blodet.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 111
Impulser fra SA-knuden får ­forkamrene til at trække sig sammen. 
Når aktionspotentialerne når AV-knuden, spredes signalerne videre til begge hjerte­kamre via de excitable celler der udgør purkinje­fibrene.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 112
Hjertets kranspulsåre forsyner hjertevævet med dioxygen og nærings­stoffer.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 113
Puls, slagvolumen og minut­volumen hos unge utrænede og eliteatleter inden for udholdenhedssport (cykling, løb og langrendsski).
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 114
Princippet i måling af blodtryk hvor en manchet pumpes op, så den blokerer for blodgennemstrømningen i en arterie. Blodtryksmåleren registrerer trykket i manchetten når blodet under systolen kan løbe gennem arterien, og det tilsvarende tryk når det diastoliske tryk svarer til trykket 
i manchetten.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 115
Forskellige stadier af forhøjede værdier for blodtryk.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 116
Det store kredsløb: Fra venstre hjertekammer ledes blodet ud i hele kroppen (vist med rødt) og returnerer via venerne til højre forkammer (vist med blåt). Lungekredsløbet: Fra højre hjertekammer ledes blodet via lungearterierne til lungerne, og det iltede blod returnerer til venstre forkammer via lungevenerne.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 117
Blodkarrenes størrelse, vægtykkelse og opbygning.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 118
Triglycerid med tre forskellige typer fedtsyrer. Stearinsyre er en mættet fedtsyre, oliesyre er monoumættet, mens linolsyre er polyumættet.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 119
Linolsyre og linolensyre er begge essentielle polyumættede fedtsyrer. Linolsyre er en n-6-fedtsyre (Ω-6), mens linolensyre er en n-3-fedtsyre (Ω-3).
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 120
Cholesterol er et eksempel på et steroid.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 121
a. Opbygning af et lipoprotein.
b. LDL.
c. HDL.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 122
Udviklingen af åreforkalkning i et blodkar. 
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 124
Glycolysens delprocesser.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 125
Opbygning af et mitochondrie.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 126
Citratcyklus. For hver pyruvat der omdannes til acetyl-CoA, gennemføres én citratcyklus.
Illustrator: Lotte Thorup & Hanne Wolff
​​​​​​​© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 127
Elektrontransportkæden. På figuren ses elektrontransporten. I enzymkomplekserne gendannes NAD+ og FAD, og der produceres ATP.
Illustrator: Lotte Thorup
​​​​​​​© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 128
Aminosyrers og triglyceriders vej til respirationsprocesserne i mitochondrierne.
​​​​​​​Illustrator: Lotte Thorup
​​​​​​​© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 133
En karyotype er et kort over en persons kromosomer. Kromosompar nr. 1-22 er autosomer, mens det sidste par er kønskromosomerne.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 134
MCR1-genet er med til at bestemme om hårfarven bliver rød. Den dominante allel (R) koder for ikke-rødt hår, og den recessive allel (r) for rødt hår. 
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 135
Forskellige dominansforhold. 
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 136
Nedarvning af én egenskab. P-generationens homozygoter krydses, og dermed bliver alle i F1 heterozygoter. F2-generationen har tre genotyper og to fænotyper. 
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 137
Nedarvning af to egenskaber. Her vises genotyper og fænotyper for P-, F1- og F2-generationen.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 138a
Recessiv epistasi. 
Den recessive homozygote genotype udviser epistasi over for fænotypen af både BB, Bb og bb.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 138b
Recessiv epistasi.
F2-udspaltning på 9:3:4.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 139a
Dominant epistasi. 
Den dominante allel udviser epistasi over for fænotypen af både GG, Gg og gg.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 139b
Dominant epistasi.
F2-udspaltning på 12:3:1.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 140a
Stamtræer over nedarvning af sygdomme. Cirkler repræsenterer kvinder og firkanter mænd.
Huntingtons sygdom nedarves autosomalt dominant.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 140b
Stamtræer over nedarvning af sygdomme. Cirkler repræsenterer kvinder og firkanter mænd.
Cystisk fibrose nedarves autosomalt recessivt. 
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 141a
Y-bunden nedarvning. 
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 141b
Blødersygdom (hæmofili) nedarves recessiv X-bunden. 
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 142
Hunkat med sort og orange pels pga. X-kromosom inaktivering. 
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 143
Mitochondriel nedarvning.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 144
Det centrale dogme.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 145
Transskription af et gen.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 146
RNA’s opbygning adskiller sig fra DNA på tre punkter: a. Det er enkeltstrenget. b. RNA-nucleotider indeholder carbohydratet ribose. c. Basen uracil (U) indgår i stedet for thymin (T). 
Illustrator: Troels Vidding Boesen & Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 147
Introns fjernes fra præ-mRNA, og exons samles til et mRNA.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 149
Den genetiske kode vist med RNA-codons.
​​​​​​​Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 150
Translationen foregår i ribosomet hvor tRNA først bindes til et codon (A-site), dernæst bindes aminosyrer sammen (P-site), og til sidst forlader tRNA ribosomet (E-site). 
​​​​​​​​​​​​​​Illustrator: Lotte Thorup & Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 151
Flere ribosomer laver på samme tid translation af et mRNA.
​​​​​​​​​​​​​​Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 153a
En deletion i den korte arm af kromosom 5 fører til cri-du-chat-syndrom. 
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 154a
En DNA-mikroarray benyttes til under­søgelser der leder efter fejl i genomet. 
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 154b
CGH-mikroarray. DNA’et der skal testes skæres i mindre fragmenter og farves rødt. Det blandes med grønt-farvet reference-DNA, og sammen hældes DNA-blandingen ud på en DNA-mikroarray- plade. En computer analyserer farverne i hver enkelt prik på pladen og kan fortælle om der er deletioner eller duplikationer i det testede.
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 155
En missense-mutation i genet SLC22A5 medfører en ændring af aminosyren asparagin til serin. Denne mutation forekommer i sygdommen karnitintransporterdefekt (CTD) der fører til energimangel i kroppens celler.
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 156
En frameshift-mutation hvor baserne TATC indsættes, fører til Tay-Sachs sygdom. 
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 157
Forskellige typer af genmutationer.
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 158
En SNP i to personer.
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 159
Mutationer i kræftgener. 
a. En enkelt aktiverende mutation skaber et kræftfremmende gen kaldet et oncogen. 
b. En inaktiverende mutation i hvert af de to alleller slukker for et kræfttilbageholdende gen, en såkaldt tumorsuppressor. 
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 160
DNA-mutationer kan induceres af forskellige mutagener.
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 161
Udviklingstræ over de tre domæner bakterier, arkæer, eukaryoter.
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 163
Marsvinet er en lille hval der lever og yngler i de danske farvande. 
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 167
Tidslinje over livets udvikling.
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 172
Oversigt over genmodificering af bakterier.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 173
a. Restriktionsenzymet EcoRI skærer DNA ved en unik sekvens, og der dannes sticky ends. 
b. EcoRI (lyserød) bundet til DNA (rødt).
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 174
Plasmidet pUC18. Den røde firkant viser en promotor, Plac, der sikrer at det indsatte bliver udtrykt.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 175
Transformation udført med varmechok-metoden.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 176
Udpladning af bakterie­opløsning på agarplader. Bakterierne spredes ud ved at lave zigzag-mønstre så bakterieopløsningen fordeles i et tyndt lag. 
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 178
LacZ som selektionsgen. 
a. Bakterier med plasmid uden indsat gen danner blå kolonier. 
b. Når lacZ-genet er ødelagt af et indsat gen, bliver bakterierne farveløse (hvide). 
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 179
Produktion af rekombinant humant væksthormon i bakterier.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 180
CRISPR. Guide-RNA fører Cas9-enzymet til den DNA-sekvens der skal redigeres. 
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 182
Reparation af dobbeltstrengede DNA-brud kan enten ske ved ikke-homolog reparation eller homolog reparation. 
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 183
Et plasmid med CRISPR-systemet. Transformerede målceller vil udtrykke Cas9-enzymet og en guide-RNA.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 184
Seglcelleanæmi er en genetisk sygdom, som skyldes en mutation i genet der koder for hæmoglobin. Sygdommen nedarves recessivt, og derfor er heterozygoter fænotypisk raske. 
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 185
CRISPR slukker for BLC11A-genet, og det aktiverer ekspression af føtalt hæmoglobin.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 187
Genoverførsel til planteceller ved hjælp af Ti-plasmid fra jordbakterien A. tumefaciens.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 188
En tidslinje over udviklingen af udvalgte genmodificerede afgrøder.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 190
Taq-DNA-polymerase. Enzymet (grønt) binder til DNA-­molekyle (rødt) under replikationen.
​​​​​​​Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 191a. PCR-reaktion. 
Skematisk overblik over cyklus 1-3 i en PCR-reaktion. 
​​​​​​​​​​​​​​Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 192
Resultatet fra en qPCR vises som et sæt grafer hvor hver graf viser DNA-mængden i en enkelt prøve. Prøver med en relativ fluorescens over tærskelværdien indeholder DNA.
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 196
Genotype for en arvelig sygdom som seglcelleanæmi kan bestemmes med en RFLP-analyse. 
a. Et område i genet opformeres ved PCR og skæres efterfølgende med restriktions­enzymet MstII. 
b. DNA-fragmenterne adskilles ved en gelelektroforese og analyseres. A: (HbA-gen), S: (HbS-gen).
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 197
Kortere DNA-fragmenter kan på baggrund af baserækkefølgen samles til fulde gensekvenser. 
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 201
Eksempler på forskellige virustyper.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 202
Et ‘nøgent’ virus består kun af nucleinsyrer (enten RNA eller DNA) samt et kapsid af protein, mens et kappebærende virus også er omgivet af en lipidmembran der stammer fra værtscellen.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 203
Vækstrater for bakterier som ­funktion af temperaturen. Læg mærke til at graferne ikke er symmetriske omkring den optimale temperatur. Det skyldes at bak­teriernes proteiner hurtigt denaturerer, når temperaturen bliver højere end den optimale for væksten.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 207b
Vækstfaser ved vækst af en flydende kultur (population) af mikroorganismer.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 208
a. En mikrobiota i balance. Den indeholder mange forskellige arter, og evt. sygdomsfremkaldende mikroorganismer holdes nede.
b. En mikrobiota i ubalance. En sygdomsfremkaldende mikroorganisme dominerer og etablerer sig på tarmens slimhinde på bekostning af sundhedsfremmende mikro­organismer.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 212
Bakteriel cellulose holdes sammen af hydrogenbindinger og kan binde og oplagre store mængder vand.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 213a
Vækst af gærsvampe i en kombucha følger et klassisk logistisk vækstforløb. 
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 213b
Ændring i pH og ethanolkoncentrationen som funktion af tiden i samme forsøg.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 216
Eksempler på sygdomme der skyldes zoonoser. 
Illustrator: Troels Vidding Boesen & Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 217
Livscyklus for coronavirus.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 218
Forløbet af en bakterieinfektion.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 219
Livscyklus for Chlamydia trachomatis.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 223
Antibiotika angriber en bakteriecelle på forskellige måder.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 224
Antivirale midler mod hiv virker på flere forskellige måder (a, b, c og d) og gives ofte i kombination.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 225
Udviklingen i antal nye tilfælde af hiv samt aids-dødsfald i årene 1990-2021.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 226
Resistensudvikling der skyldes selektion pga. antibiotika i miljøet.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 227b
Tegning af princippet i konjugation. 
​​​​​​​Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 228b
Multiresistent bakterie med plasmid der indeholder tre forskellige gener for antibiotikaresistens (blå, violet og orange).
​​​​​​​​​​​​​​Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 230
De levende organismer stiller krav til både biotiske faktorer og abiotiske fak­torer.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 231
a. Eksempel på fødenet i sø. 
b. Eksempel på fødenet i åbent land. 
Organismer der ikke bliver ædt, indgår i nedbryderfødekæderne.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 232
Arealanvendelse i Danmark. To tredjedele af landbrugsarealet bruges til animalsk produktion. Det samlede danske areal er på 42.952 km2.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 233
Succession i et økosystem på land. Skov er klimakssamfund.
Illustrator: Brian Dall Schyth
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 234
Temperatur, dioxygenindhold og ­næringsionkoncentration i en dyb sø om sommeren.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 235
Plante- og dyreliv i en mesotrof sø.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 238
a. Døgnfluelarve. 
b. Vårfluelarve. 
c. Guldsmedelarve.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 239
a. Rød børsteorm.
b. Rød dansemyggelarve. 
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 240
a. Den gode cirkel i den mesotrofe sø.
b. Den onde cirkel i den stærkt eutrofe sø.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 241
a. Morjord er typisk for næringsfattig jord, omsætningen i jorden er langsom. 
b. I muldjord er omsætningen god, og den indeholder som regel mange næringsioner.
Illustrator: Elin Steffensen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 245a
Første del af den logistiske vækstkurve svarer til den eksponentielle vækstkurve. Derefter flader den ud, og når bærekapaciteten er nået, er væksten nul. 
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 245b
I praksis vil antal individer i en population altid fluktuere omkring områdets bære­kapacitet.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 246
Gennem spalteåbninger på undersiden af bladene optages og afgives CO2 og O2. Desuden diffunderer H2O ud gennem spalteåbningerne.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 247
Princippet i en redoxreaktion. Det stof der afgiver elektroner bliver oxideret, det stof der modtager elektroner bliver reduceret. Tilsammen udgør stofferne et redoxpar.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 248
Sammenhængen mellem lys­processerne og Calvin-cyklus. Begge dele foregår i plantecellernes chloroplaster.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 249
Chlorofyl der omfatter både chlo­rofyl a og b, absorberer især blåt og rødt lys, hvorimod grønt lys tilbagekastes. Det giver bladene deres nuancer af grønne farver. Ud over chlorofyl er der en række andre farvestoffer, bl.a. carotenoider, som også absorberer og tilbagekaster lys.
Absorbans er et mål for hvor meget lys der tilbageholdes ved en given bølgelængde.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 250
Opbygning af en chloroplast.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 251
Lysprocesserne. På figuren ses elektrontransporten. I løbet af processerne reduceres NADP+ til NADPH, og der produceres ATP.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 252a
Det samlede lyshøstningskompleks.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 252b
Fotosystem II. Mellem proteinkæderne ses chlorophyl og carotenoider.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 253
Calvin-cyklus. 
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 254
Enzymet rubisco.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 255
Udover glucose og fructose producerer planterne også bl.a. sucrose og maltose. Stivelse er opbygget af glucosemolekyler og findes i to former, amylose og amylopectin. I amylose er glucosemolekylerne bundet sammen af α-1,4-bindinger. Amylopectin har også α-1,6-bindinger.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 256a
Cellulose består af lange kæder af glucose bundet sammen af β-1,4-glycosidbindinger. 
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 256b
Opbygning af lignin. Der er ikke en fast formel for lignin.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 256c
Lignocellulose er et sammensat stof som ud over cellulose og lignin også indeholder hemicellulose. Hemicellulose er et polysaccharid bestående af fem- og seksleddede ringe.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 258
Tværsnit af blad. Bladet viser skematisk flere mulige tilpasninger til tørke. Vokslag og det fortykkede cellelag modvirker fordampning fra bladoverfladen. Sammenrulning af bladet, indsænkede spalteåbninger og hårlignende udvækster beskytter mod diffusion af vand fra spalteåbningerne.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 260
Energien fra solen driver stofkredsløbene. Der indgår en lang række grundstoffer i de levende organismer. De overføres fra led til led i fødekæderne, og efter nedbrydning af organismerne kan de genoptages i planterne.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 261
Af den assimilerede føde, dvs. den del af den indtagne føde der ikke kommer ud som ekskrementer, går det meste til respiration. Resten går til dyrets nettoproduktion, NP, som omfatter både vækst og formering.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 262
Planteædere assimilerer typisk 20-60 % af den indtagne føde, men nogle assimilerer så lidt som 10 %. Rovdyr assimilerer typisk 50-80 %, men kan assimilere op til 90 %. 
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 263
Fødekædeeffektivitet er den %-del af den assimilerede energi som går til nettoproduktion. Her er vist den gennemsnitlige effektivitet i en række dyregrupper. Fugle og pattedyr er ensvarme, dvs. de bruger energi på at holde en konstant høj kropstemperatur.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 264
I hvert led i fødekæden bruges en del af energien, den forlader organismerne som varmeenergi. Denne del kan ikke gå videre til næste led, derfor bliver der mindre og mindre energi tilovers, og efter 4-5 led er der ikke energi nok til endnu et led. Bemærk at aksen er logaritmisk.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 265
Model for energistrømmen i en sø. Tallene er i mio. kJ pr. ha pr. år. Ud over energien som strømmer igennem, kan der i årenes løb ophobes energi i planterne og i ikke nedbrudt organisk materiale. Solenergien afhænger af årstid og breddegrad.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 266
Model for energistrømmen på et overdrev. Tallene er i mio. kJ pr. ha pr. år. Ud over energien som strømmer igennem, kan der i årenes løb ophobes energi i plantedækket og i dødt organisk materiale. Det sidste er dog ikke tilfældet her. Solenergien afhænger af årstid og breddegrad.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 267
Nedbryderfødekæde i en sø. Vårfluelarver æder og findeler noget organisk materiale, men hovedparten nedbrydes af bakterier. Herved frigives næringsioner til fytoplankton og planter. Ikke nedbrudt ­organisk materiale ophobes på bunden.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 268
Nedbryderfødekæde på overdrev. Flercellede dyr findeler det døde organiske materiale. Både findelt materiale og dyrenes ekskrementer udnyttes af mikroorganismerne. Herved frigives næringsioner til planterne.
Illustrator: Troels Vidding Boesen og Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 269
Nogle væsentlige makro- og mikronæringsstoffer og deres funktion i planterne.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 270
De negativt ladede kolloider binder positive næringsioner og sikrer dem dermed fra udvaskning til gavn for planterne. Når H3O+ bytter plads med de positive næringsioner på kolloiderne, kan disse næringsioner optages af rødderne ved faciliteret diffusion. Negative næringsioner trækkes ind i rodcellerne sammen med H3O+.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 271
Nitrogens kredsløb.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 273
a. Rhizobium optages gennem rodhår. 
b. Rodcellerne danner selv en kanal, en såkaldt infektionstråd, så bakterierne kan trænge ind i rødderne. 
c. Inficerede rodceller deler sig mange gange, det gør bakterierne også. Bakterierne ligger i vakuoler i rodcellerne. 
d. Bakterierne omdannes til nitrogen­fikserende bakteroider.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 274
Funktion af enzymkomplekset. Planten leverer glucose, men får til gengæld ammonium. Der er mange vaku­oler med mange bakteroider i en rodcelle.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 277
Ammonifikation. Bakterier udnytter energien i organiske stoffer som aminosyrer. Overskydende nitrogen frigives som ammoniak. Ammoniak omdannes til næringsionen ammonium, NH4+.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 278
Phosphors kredsløb.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 279
Fe3+ indgår i Fe(OH)3, det kan danne komplekse forbindelser med phosphat, PO43–. Under anaerobe forhold reduceres Fe3+ til Fe2+, det kan ikke binde phosphat som derfor frigives. 
Illustrator: Elin Steffensen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 280
Årstidsvariation i mængden af fytoplankton, lys, temperatur og nærings­ioner.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 283a
Det globale carbonkredsløb. De sorte tal viser carbonstrømme, de røde tal viser depot­størrelser. I havets øverste lag findes opløst HCO3–, i dybhavet er der store mængder ­opløst organisk carbon. I havbunden ophobes kalk fra de kalkdannende organismer.
Illustrator: Henning Dalhoff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 283b
Den udledning der skyldes menneskelige aktiviteter, overstiger den mængde der deponeres i naturen. Udledningen af CO2 og dermed ton C stiger år for år. Gt C står for gigaton carbon, 1 Gt = 109 ton.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 284
CO2 er referencegas, derfor er værdien for en given periode = 1. Dvs. at over en 20-årig periode vil 1 kg CH4 forårsage 84 gange så stor opvarmning som 1 kg CO2, og 1 kg N2O vil forårsage 265 gange så stor opvarmning. Da udledningen af CO2 er langt større, og det forbliver i atmosfæren i meget længere tid, er CO2 den mest betydende drivhusgas af de tre.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2

Figur 286
Danskernes udledninger i CO2 fordelt på forbrug.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-06-2