Bioinformatik i praksis - figurer
Her finder du figurer til Bioinformatik i praksis. Du kan læse mere om bogen her.
© Kopiering fra denne hjemmeside må kun finde sted på institutioner eller virksomheder der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node og kun inden for de rammer der er nævnt i aftalen.
Figur 9
Stamtræ af udvalgte primater.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-05-5
Figur 11
Efter et alignment af en sekvens er det muligt at tælle forskelle.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-05-5
Figur 12
Begreber der anvendes til at beskrive stamtræets opbygning.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-05-5
Figur 13
Den taksonomiske klassifikation baserer sig på en hierarkisk gruppeinddeling.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-05-5
Figur 14
Stamtræ der viser slægtskabet mellem de tre domæner bakterier, arkæer og eukaryoter.
I kasserne ses karakteristika for de enkelte domæner.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-05-5
Figur 16
Mulige stamtræer der illustrerer slægtskabet mellem nulevende elefanter og mammut.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-05-5
Figur 25
Tabel over arter der skal undersøges.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-05-5
Figur 31
Strudsefugle.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-05-5
Figur 35
Moaer.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-05-5
Figur 41
Den taksonomiske inddeling af gul snerre.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-05-5
Figur 42
Fundne planter i en indsamling.
Planterne er grupperet, så planter samles i højere taksonomiske niveauer efterhånden som de hører til samme slægt, familie, orden, klasse og division.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-05-5
Figur 43
Stamtræ ud fra planternes taksonomiske inddeling eller deres klassifikation.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-05-5
Figur 44
Forskellige geners anvendelighed i taxonomi.
Den grå markering viser, hvor det er vanskeligt inden for kerne-DNA at adskille taxa.
? indikerer, at genet ikke er meget brugt. En stiplet linje indikerer grænsen for anvendelsesområde.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-05-5
Figur 49
Hæmgruppen kan binde og transportere O2.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-05-5
Figur 50
O2 transporteres fra lungerne, via hæmoglobin i de røde blodceller og myoglobin i musklerne, til de celler der mangler O2.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-05-5
Figur 89
Indisk gås kan binde O2 til hæmoglobin ved et lavere tryk end grågås.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-05-5
Figur 105
Eksempel på genetiske afstande.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-05-5
Figur 112
Opbygningen af SARS-CoV-2.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-05-5
Figur 120
Tabel over mutationer.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-05-5
Figur 121
Aminosyrernes relative evne til at indgå i sekundærstruktur.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-05-5
Figur 123
Smittevejen for SARS-CoV-2.
Når spikeproteinet bindes til ACE2-receptoren i lungerne, får det en protease til at spalte spikeproteinet.
Den resterende del af spikeproteinet trækker virus så tæt på cellemembranen, at virus kan fusioneres med cellemembranen.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-05-5
Figur 142
Non-disjunction i meiosen.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-05-5
Figur 143
Efter non-disjunction dannes to diploide kønsceller, som smelter sammen og danner en tetraploid zygote, der vokser op til en tetraploid plante.
Det kaldes også autopolyploid artsdannelse.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-05-5
Figur 144
Antallet af homologe kromosomer i cellerne.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-05-5
Figur 145
Allopolyploid artsdannelse.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-05-5
Figur 146
U's trekant.
Hybridisering og dannelse af tetraploider inden for slægten Brassica (kål).
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-05-5
Figur 147
En allotetraploid plante indeholder et sæt kromosomer fra hver af de arter der har givet ophav til den – her vist som røde og blå kromosomer.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-05-5
Figur 152
Sammenhæng i polyploiddannelsen i Brassica.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-05-5
Figur 153
a. Kromosomtal hos Nicotiana.
Illustrator: Elin Steffensen, Griffle
© Nucleus Forlag ApS • ISBN: 978-87-85244-05-5