Bioteknologi A - bind 2

© Kopiering fra denne hjemmeside må kun finde sted på institutioner eller virksomheder der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node og kun inden for de rammer der er nævnt i aftalen.
Tilbage til bogen

Figur 6
Det elektronmagnetiske spektrum.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 9
Farvecirklen.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 10
a. ß-caroten.
b. Chlorofyl a.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff

Figur 11
Chromophore grupper.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 12
Elektronskymodel.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator:

Figur 13
a. Carminrød.
b. Methylenblåt.
c. Tartrazin 
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff

Figur 14
Absorption af strålingsenergi.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 16b
Opbygning af et spektrofotometer.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 17
Lysintensitet.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 18
Absorptionsspektrum for:
a. ß-caroten.
b. Methylenblåt.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 19
Standarkurve for absorbans af methylenblåt.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 23c
Resultater af en undersøgelse af et enzyms aktivitet.
Absorbansen er målt ved 450 nm.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 24
Strukturformel og absorptionsspektrum for 2-hydroxybenzoesyre.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 25a og b
a. De fire nitrogenholdige baser i DNA.
b. Absorptionsspektrum for DNA.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 26
Absorptionsspektrum for tryptophan, tyrosin og phenylalanin.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Woff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 27
Gasser der dannes ved afbrænding.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 32
Globalt opvarmningspotentiale i en tidshorisont på 100 år.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 33
Udviklingen i indhold af menneskeskabte drivhusgasser.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 34
Produktion af elektricitet ud fra vind, sol og biomasse.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 35
Kilder til udledning af CO2.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 37
Kemisk struktur af et udsnit af noget kul.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff

Figur 41
Redoxreaktioner.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 42
Romertal.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 43
Elektrondonor og elektronacceptor.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 46
Udveksling af kridtslam og gips mellem kraftvarmeværk og cementfrabrik.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 47a
SO2-emission i Danmark.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 47b
NOx-emission i Danmark.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 47c
NH3-emission i Danmark.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 47d
CO-emission i Danmark.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 49
Negativt ladet jordpartikel.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 51a
Vandføringsvægtet koncentration af nitrogen.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 51b
Vandføringsvægtet koncentration af phosphor.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 52
Miljøkrav til udledt spildevand.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 54
Bestemmelse af biokemisk iltforbrug BI5.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 59b
Struktur af polyphosphat.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 60
Vækst af PAO under forskellige forhold i rensningsanlægget.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figir 61
a. Nitrifikation ved hjælp af Nitrosomonas og Nitrospira.
b. Nitrifikation ved hælp af nyopdaget Nitrospira-bakterie.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 63
Salte kan være tungtopløselige (T) eller letopløselige (L).
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 65
Sammensætning af biogas.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 66
Den anaerobe nedbrydning af organisk stof i et biogasanlæg består af tre hovedprocesser.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 67
Cellulose og hemicellulose er polysaccharider.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 68
Procesdiagram for Aalborg Renseanlæg Vest.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 69
Særlige lipider fra cellemembranen af anamoxbakterier.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff

Figur 71
Når spildevand er en ressource.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 72
Principskitse i projektet Billund BioRefinery.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format
Med tilladelse fra Billund Vand & Energi A/S og Krüger A/S.

Figur 74
Dannelse af nitrosamin i mavesækken.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 75
Vandforsyningsboringer som er påvirket af nitrat.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 76a
Pesticider og deres nedbrydningsprodukter som typisk forekommer i dansk grundvand.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 76b
To eksempler på chlorholdige aromatiske forbindelser som er svært nedbrydelige.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 77
Vandforsyningsboringer hvor man har undersøgt for pesticider.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 79
Nedbrydning af BAM.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 80
Pesticidforurenet vand renses ved membranfiltrering.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 81
Aquaporin der lader vand passere ved osmose.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 82
Princip i osmotisk membran til koncentrering af pesticider.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 83
a. En bold vil ende i dalen hvor den har den laveste potentielle energi.
b. En kemisk ligevægt indstilles hvor den har den lavest mulige frie energi.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 84
Kemisk ligevægt mellem dioxygen opløst i vand og dioxygen i luften.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

 

Figur 88a
Hæmoglobin transporterer dioxygen og carbondioxid i de røde blodlegemer.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Claus Lunau

Figur 88b
Proteinstruktur af oxyhæmoglobin.
© Nucleus Forlag Aps • Illustration - Protein Workshop PDB-ID: 1GZX

Figur 88c
Kemisk struktur af hæmgruppe.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff

Figur 89
Proteinstruktur af oxymyoglobin.
© Nucleus Forlag Aps • Illustration - Protein Workshop PDB-ID: 1MBO

Figur 90
Når myoglobin og dioxygen blandes, falder (Mb) og (O2) med samme hastighed som (MbO2) stiger.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 91
Resultater af undersøger af ligevægt ved 20 oC.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 92
Mavesaft består af en vandig opløsning af saltsyre.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 94
Reaktioner når ligevægtskonstanten er hhv. <10-3 og >103.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 95
Illustration af forskydning af en kemisk ligevægt.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 96
Oversigt over hvilken betydning størrelsen af reaktionsbrøken har.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 97
Eksempler på stofmængdekoncentrationer.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 98
Myoglobin i muskelcellerne optager dioxygen fra kapillærer og frigiver dioxygen til mitochondrierne.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Claus Lunau

Figur 99
Carbondioxid diffunderer fra blod over i lunger og dioxygen diffunderer fra lunger over i blod.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Claus Lunau

Figur 101
Oversigt over hvilken retning en ligevægt forskydes efter et indgreb.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 102
En exoterm reaktion frigiver varme, mens en endoterm reaktion optager varme.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 103
Oversigt over temperaturens påvirkning af en kemisk ligevægt.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 106
pH-værdier forskellige steder i mennesket.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 107
Celle i mavesækkens væg der udskiller opløst saltsyre.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 108
Syre-basereaktion mellem HCl og vand.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 109
Syre-basereaktion mellem NH3 og vand.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 110
Syre-basereaktion mellem NH3 og vand.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 111
Syrer der alle indeholder en carboxylgruppe.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 112
Baserne coffein og quinin.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 113
Phosphorsyre og et udsnit af en DNA-streng.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 114
Uladet form og amfo-ion af aminosyren alanin.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 115
De fem aminosyrer som har sidekæder med syre- eller baseegenskaber.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 116
Hydrogencarbonat og dihydrogenphosphat er beggge amfolytter i kroppens puffersystemer.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 117
Produktet af de aktuelle stofmængdekoncentrationer af oxonium og hydroxid er altid konstant.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Claus Lunau

Figur 118
Forhold mellem (H3O+) og pH.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 119
pH-værdien i forskellige biologiske opløsninger.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 120
pH-optimum for pepsin og spytamylase.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 122
Benzoesyre tilsættes ofte som konservering da det sænker pH.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 124
Omslagsområder for forskellige syre-baseindikatorer.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 125a
Kemisk struktur af syre-baseindikatoren phenolphthalein og dens korresponderende base.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff

Figur 126
Universalindikatorpapir og pH-strips.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 128
Funktion af saltsyre i maven.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Claus Lunau

Figur 129
Citrusfrugter indeholder både citronsyre og ascorbinsyre.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 130
Omdanelse af en stærk syre og en middelstærk syre til den korresponderende base.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 131
Oversigt over intervaller af styrkekonstant og styrkeeksponent hvor de forskellige syrestyrker findes.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 132
Mælkesyre.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 134a
Basisk hydrolyse af et phospholipid med natriumhydroxid.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 134b
Placering af phospholipid i cellemembran.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 135
Øjets hornhinde kan opløses af stærk base.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 136
Mavesæk, bugspytkirtel og tolvfingertarm.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Claus Lunau

Figur 137
Oversigt over intervaller af styrkekonstant og styrkeeksponent hvor de forskellige basestyrker findes.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 140
pH-værdier af forskellige organeller i cellen.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 141
Stoffer der indgår i puffesystemer som anvendes i laboratorieforsøg.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff

Figur 144
Puffervirkning.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 145
Carbonsyreanhydrase.
© Nucleus Forlag Aps • Illustration - Protein Workshop PDB-ID: 1CCS

Figur 146
Hæmoglobin.
© Nucleus Forlag Aps • Illustration -  Protein Workshop PDB-ID: 1GZX

Figur 147
Ved lav pH bliver histidins sidekæder positivt ladede.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff

Figur 148
Når derer carbondioxid tilstede, bliver sidekæder med aminogrupper negativt ladede.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff

Figur 149
pH-regulering i forbindelse med respiration.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Claus Lunau

Figur 150
Bjerrumdiagram af ethansyre/ethanoat.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 151
Sammenhæng mellem syrebrøk og pH.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 152
Bjerrumdiagram for ammonium/ammoniak.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 153
Bjerrumdiagram for carbonsyresystemet.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 154
Bjerrumdiagram for phosphorsyresystemet.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 155a
Traditionel opstilling til titrering.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 156
En titrerkurve.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 157
Titrerkurver for titrering af hhv. en stærk syre og en svag syre med en stærk base.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

 

Figur 159
Titrering af saltsyre med 0,1 M natriumhydroxid.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 161
Titrering af ethansyre med 50 mL 0,1 M natriumhydroxid.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 162
Kemisk struktur og molekylemodel af phosphorsyre.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 163
Titrering af phosphorsyre med 0,1 M natriumhydroxid.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 165
Sammenhæng mellem en syres styrke og den lodrette styrke på en titrerkurve.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 166
Titrering af citronsyre med natriumhydroxid.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 168
Oversigt over rekombinant DNA-teknik.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 170
Restriktionsenzymerne XBal og EcoRI skærer DNA-strengene så der dannes sticky ends.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Claus Lunau

Figur 172
Blunt ends.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Claus Lunau

Figur 173
Primeren indeholder genkendelsessekvensen for et restriktionsenzym. Produktet vil indeholde genkendelsessekvensen i begge ender.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 174
Plasmid.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 175
Plasmid skåret med ét eller to restriktionsenzymer.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Claus Lunau.

Figur 176
DNA-ligase katalyserer dannelsen af en phosphodiesterbinding mellem to nucleotider.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 177
Transformation af bakterier kan foretages ved a. Elektroporation og b. Varmechok.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 178
Bakterieudpladning.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 180a
LacZ som selektiv markørgen. X-gal omdannes til blåt pigment af enzymet ß-galactosidase.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 180b
LacZ-genet koder for enzymet ß-galactosidase. I et rekombinant plasmid er LacZ-genet ødelagt.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 182
Faktor IX. De blå, lilla og røde områder viser selve polypeptidkæden.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 184
RNA-interferens.
a. dsRNA bruges i cellekulturer til medlertidig knockdown af gen.
b. shRNA benyttes i hele organismer og fører til længerevarende knockdown.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Claus Lunau

Figur 185
Princippet i genterapi.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Claus Lunau

Figur 186
Genterapi mod arvelig øjensygdom.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 187
CRISPR-Cas9.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Claus Lunau

Figur 188
tracrRNA og crRNA.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Claus Lunau

Figur 190
Reparation af dobbelstrenget DNA-brud.
a. Ikke-homolog reperation fører ofte til fejl i genet.
b. Homolog rekombinantion kan cellen udføre når en DNA-skabelon er til stede.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Claus Lunau

Figur 192
Kloning ved kernetransplantation.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Claus Lunau

Figur 195
Det organiske periodesystem med carbon og andre grundstoffer fremhævet.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 196a
Methan.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 196b
DNA.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 197
Oversigt over de vigtigste stofklasser og funktionelle grupper.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 198
Strukturformler for de syv af de narlurligt forekommende aminosyrer.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 199
Oversigt over forskellige typer af carbonhydrider.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 200a
Den mættede fedtsyre stearinsyre.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 200b
Den umættede fedtsyre oliesyre.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 200c
Den aromatiske ring benzen.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 201
a. Strukturformel for methan.
b. Tetraedrisk opbygning omkring carbonatomet.
c. Strukturformel for methan hvor den rumlige opbygning er angivet med kiler.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 202
Oversigt overforskellige typer af formler.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 203
I en stregformel tegnes kun bindingerne mellem carbonatomerne.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 204
Oversigt over navne og formler for de første ti ligekædede alkaner.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 205
Strukturisomere forbindelser.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 206
Antallet af strukturisomere stiger voldsomt, jo flere carbonatomer der er i alkanen.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 207
Myresyre og kaffesyre.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 208
Navngivning af organiske molekyler.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 209
Navngivning af forgrenede alkaner.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 210
Oversigt over navne på alkylgrupper.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 211
Regler for navngivning af forgrenede alkaner.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 212
Kemisk struktur og molekylmodel af ethen.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 213
Strukturformler for de simpleste alkener.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 214
b. Kemisk struktur af chlorophyl a.
c. Kemisk struktur af ß-caroten.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 215
Strukturformler for cis- og transformen af but-2-en.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 216
Z- og E-isomerer og placering af grupper med høj prioritet.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Fugur 217
En dobbeltbinding svarer til to enkeltbindinger.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 218
a. Z-form, højt prioriterede grupper på samme side af dobbeltbindingen.
b. E-form, højt prioriterede grupper er på hver sin side af dobbeltbindingen.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 219
Navngivning af en alken, hvor dobbeltbindingen er i den længste kæde.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 220
Navne på alkenylgrupper.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 221
Navngivning af molekyler hvor dobbeltbingen er i en sidekæde.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 222
Molekylmodel af ethyn.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 223
Strukturformler af de simpleste alkyner.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 224
Navngivning af en forgrenet alkyn, hvor trippelbindingen er i den længste kæde.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 225
Navne på alkynylgrupper.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 226
Navngivning af molekyler hvor trippelbindingen er i sidekæden.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 227
Strukturformler for de simpleste cycloalkaner og cycloalkener.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 228
Kemisk struktur af østrogen og testosteron.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff

Figur 229
Navngivning af cycloalkaner og cycloalkener med sidegrupper.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff

Figur 230
Strukturformel for benzen.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff

Figur 231.
Navngivning af aromater.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff

Figur 232
Strukturformel for en benzyl- og en phenylgruppe.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff

Figur 233
Strukturformler for vanilin og kanelsyre.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff

Figur 234
Alkanernes smelte- og kogepunkter.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 235
Jo længere carbonhydridet er, jo større kontaktflade mellem carbonhydriderne og antal Londonbindinger.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff

Figur 237
Kemisk struktur fir alkoholer og phenoler.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff

Figur 238
a. Sucrose er et eksempel på en alkohol.
b. Garvesyre er en polyphenol.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff

 

Figur 239
Strukturformel for de simpleste alkoholer.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff

Figur 240
Propan-1-ol og propan-2-ol er strukturisomere forbindelser.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff

Figur 241
Navngivning af alkoholer med flere hydroxygrupper.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff

Figur 242
Navngivning af phenoler.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff

Figur 243
Hydrogenbindinger mellem:
a. Vandmolekyler.
b. Ethanolmolekyler.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff

Figur 244
Kogepunkter for de simpleste alkaner og alkoholer.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 245
Oversigt over opløseligheden af udvalgte alkoholer.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 246
a. Generelle formler for primær, sekundær og tertiær alkohol.
b. Eksempler på de tre typer af alkoholer.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 248
Reaktioner når primære og sekundære alkoholer oxideres. Tertiære alkoholer kan ikke oxideres.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 249
Ved tildeling af oxidationstal undlades grupper der ikke ændres ved reaktionen.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 250
Struktur for en cabonylgruppe.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 251
Strukturformler for de simpleste alifatiske og aromatiske aldehyder og ketoner.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 252
Struktur for de funktionelle grupper aldehyd og keton.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 253
Kemisk struktur af a. Glucose og b. Fructose.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 254
a. Carbonylgruppen er en dipol.
b. Molekyler af ethanal danner indbyrdes dipol-dipolbindinger.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 255
Sammenligning af kogepunkter for en alkohol, et aldehys, en keton og en alkan.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format 

Figur 256
Hydrogenbinding mellem et vandmolekyle og en aldehyd eller en keton.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 257
Eksempler på anvendelse af formaldehyd, acetone og hindbærketon.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 259
Struktur for en funktionelle gruppe carboxylsyre.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 260
Kemiske strukturer for de simpleste alifatiske og aromatiske carboxylsyrer.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 261
Strukturformel for citronsyre.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 262
Strukturformel for arachidonsyre.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 263
Carboxylsyrer danner dimerer.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 264
Sammenligning af kogepunkter for en carboxylsyre, en alkhol, en keton og en alkan.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 265
Hydrogenbindinger mellem en carboxylsyre og vandmolekyler.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 266
a. Den korresponderende base til ethansyre, ethanoat findes i to resonansformer, hvilket gør syren stærkere.
b. Den korresponderende base til ethanol, ethanolat findes ikke i resonansformer, hvilket gør syren svag.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 267
Den korresponderende base til phenol findes i flere resonansformer, hvilket gør den til en stærkere syre end alkohol.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 268 Syrestyrker.
a. Ethansyre.
b. Chloretansyre.
c. Dichloretansyre.
d. Trichloretansyre.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 269
Strukturformel for et triglycerid.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 270
Strukturen for en ester.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 271
Strukturformler for de simpleste alifatiske og aromatiske estere.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 272
Udsnit af DNA-streng hvor phosphodiesteren er markeret med orange.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 273
Esteren octylethanoat findes i appelsinskal, mens methylsalicylat findes i vintergrønolie fra planten krybende bjergte.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 274
Hydrogenbindinger mellem vand og carbonylgruppen i en ester.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 275
a. Triglycerid fordøjes ved en hydrolyse, hvor det spaltes til monoglycerid og to fedtsyrer.
b. Basisk hydrolyse af et triglycerid, hvorved der dannes glycerol og fedtsyresalte.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 276
Micelle.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 277
Kemisk struktur af en amin.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 278
Strukturformler for de simpleste alifatiske og aromatiske aminer.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 279
Molekylmodel af methylamin.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 280
Sammenligning af kogepunkt for en amin og en alkan samt en primær og en tertiær amin.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 281
Hydrogenbinding mellem en amin og vand.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 282
Strukturformler for coffein, nicotin, cocain og morfin.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 283
Den funktionelle gruppe amid.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 284
Hydrogenbindinger mellem amider.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 285
Det ledige elektronpar er delokaliseret og amider har derfor ingen syre-baseegenskaber,
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 286
I de sekundære strukturelementer a-helix og ß-foldeblad ses hydrogenbindinger mellem amider.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Claus Lunau og Protein Workshop PDB-ID: 1QCQ

Figur 287b
Strukturformel for penicillin.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 288
I glycolysen omdannes glucose til pyruvat.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 289
Trin i glycolysen. Glucose i ringform er i kemisk ligevægt med åben aldehysform.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 290
De systematiske navne for a. Glucose og b. Pyrodruesukker.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 292
Kemiske strukturer af forskellige lipider.
a. Fedtsyre (oliesyre).
b. Fedtsyre (stearinsyre).
c. Triglycerid.
d. Phospholipid.
e. ß-caroten.
f. Cholesterol.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 293
Kondensationsreaktion mellem propan-1,2,3-triol (glycerol) og tre forskellige fedtsyrer.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 294
Triglycerid vist med fedtsyrerne placeret længst fra hinanden.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 295
Enkelt- og dobbeltbinding mellem to carbonatomer.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 296
a. Simpelt triglycerid.
b. Blandet triglycerid.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 297
Dobbeltbindinger i fedtsyrerne skaber uregelmæssigheder der medfører færre Londonbindinger.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 299b
Sammensætning af fedtsyrer i olivenolie.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 300
Forskellige fedtstoffer med tilhørende strukturformler og smeltepunkter.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 301
Addition af dibrom til dobbeltbinding.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 302
Iodtal for forskellige olier.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 303
Cis- og trans-dobbeltbinding.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 305
Hærdning af triglycerid.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 306
Omdannelse af cis- til transfedtsyrer.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 308
n-3-fedtsyre.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 309
Dieselolie og biodiesel. Forskellen er markeret med rødt.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 310
Syntese af biodiesel.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 311
Phospholipid.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 313
Generel struktur for et steroid.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 314
a. Lanosterol.
b. Cycloartenol.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 315
Syntese af forskellige steroider ud fra cholesterol.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 317
Kemisk struktur og model af en emulgator.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 318
Olie-i-vand emulsion.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 319
Chylomikron.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 320a
Størrelsesforholdet mellem lipoproteinerne.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 320b
Forskellige lipoproteiners densitet, og indhold af protein og lipid.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 321
Model af liposom.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 323
Nervesystemet er opdelt i CNS (rød) og PNS (blå).
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Claus Lunau

Figur 324
Oversigt over nervesystemets opdeling.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 325
Neuronets opbygning.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Claus Lunau

 

Figur 326
CNS indeholder mange forskellige typer af hjælpeceller.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Claus Lunau

Figur 327
Særlige gliaceller, oligodendrocytter, danner myelinskeder i CNS.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Claus Lunau

Figur 328
Opbygning af blod-hjerne-barrieren.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Claus Lunau

Figur 329
a. Tre Na+-ioner fra cytoplasma bindes til membranproteinet.
b. Herefter vil Na+-ionerne udskilles til ekstracellurlærvæsken.
c. To K+-ionerne kan nu frigives til cellens cytoplasma.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 330
Et neuron med triggerområde.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Claus Lunau

Figur 331
Ændringer i membranpotentialet når et aktionspotentiale udløses.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 332
Synapse.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 333
Neurotransmitterne kan fjernes fra synapsespalten på flere måder.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 334
Kemisk struktur, lokalisering og typisk virkemåde for nervesystemets mest almindelige neurotransittere.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 335
a. Bindes en agonist til en receptor, medfører det en aktivering af receptoren.
b. Bindes en antagonist til en receptor, blokeres receptoren.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 336
Ved aktivering af en ionkanalreceptor sker er en indstrømning af ioner.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 337
Aktivering af en G-protein-receptor kan føre til enten/eller:
a. Åbning af ionkanaler.
b. Igangsættelse af en reaktion i cellen.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Claus Lunau

Figur 339
a. Acetylcholin-receptoren er en ionkanalreceptor.
b. Receptoren er opbygget af fem proteinmolekyler med i alt tre ekstracellulære bindingsteder til acetylcholin.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 340
Transportprotein-receptoren er formet af tolv α-helix strukturer, der er integreret og danner en kanal.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Claus Lunau

Figur 341
Genoptag af neurotransmitter i præsynaptisk endeknop.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 342
Tværsnit af hjernen set fra siden.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Claus Lunau

Figur 343
Storhjerne og lillehjerne set fra siden.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Claus Lunau

Figur 344
Det limbiske system med hippocampus og amygdala.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Claus Lunau

Figur 347
Smertesystemet.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Claus Lunau

Figur 348
Smerte opfanges ved påvirkning af receptorer på nocireptorerne.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 349
To sensoriske neuroner til smerte - A-delta-fibre og C-nervefibre.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 350
Smerteimpulsen sendes via perifere nervefibre til rygmarven.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Claus Lunau

Figur 351
Prostaglandin af typen H2.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 354
Udviklingen af lægemidler sker i en række faser.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 355
Farmakodynamik. Lægemidlets interaktion med målceller.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 356
Farmakokinetik. Lægemidlets vej igennem kroppen.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 357
Caco-2 assay. Det cellebaserede assay bruges til at forudsige optagelsen af et lægemiddel.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 358
Kemiske strukturer af propanolol, salbutamol og adrenalin.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 359a
Resultaterne af undersøgelser af hydrogenbindingsdonorer.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 359b
Resultaterne af undersøgelser af hydrogenbindingsacceptorer.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 359c
Resultaterne af undersøgelser af molar masse.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 359d
Resultaterne af undersøgelser af log P.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 360
a. Stofklasser der er hydrogenbindingsdonorer.
b. Stofklasser der er hydrogenbindingsacceptorer.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 362
pKs værdier for stofklasserne med syrevikning i a. salicylsyre og b. acetylsalicylsyre.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 365
Princippet i en omkrystallisation.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 367b
Smeltepunkter for salicylsyre og acetylsalicylsyre.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 368
Kiselgel består af SiO2. Overfladen er dækket af hydroxygrupper som gør overfladen polær.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 369a
TLC-plade med markering af de stoffer afsættes på pladen.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 370a
Syntese af prostaglandin H2.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 370b
COX-enzymet der står for omdannelsen af arachidonsyre til prostaglandin H2.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Protein Workshop PDB-ID: 5F19

Figur 371
Ved indtagelse af acetylsalicylsyre hæmmes COX.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 372
a. Model af det aktive center i COX-enzymet.
b. Acetylgrupnnen fra acetylsalicylsyre bindes til serin i det aktive center.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 374
En syre omdannes i vand til sin korresponderende base.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 375
Sammenhæng mellem log D og pH for acetylsalicylsyre.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 376
Bjerrumdiagram for acetylsalicylsyre.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 377
På hver side af cellemembranen indstilles en syre-baseligevægt mellem acetylsalicylsyre og den korresponderende base acetylsalisylat.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 378a
Kemisk strukur af morfin.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 379
Kemisk struktur af endorphinet met-enkephalin.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 380
De kemiske strukturer af morfinanalogerne hydromorfin, kodein og hydrokodein.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 381
Kemisk struktur af antagonisten naltrexon.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 382
a. Binding af morfin til opioid-receptoren.
b. Binding af naltrexon til opioid-receptoren.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 383
Sammenhæng mellem log D og pH for morfin.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 385
Log D og morfin og en række morfinanaloger.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 386
Kodein, morfin og hydromorfin optages igennem blod-hjerne-barrieren og bindes til opioid-receptorer.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 387
Ligesom vores hænder er spejlbilleder af hinanden, kan to molekyler være spejlbilleder af hinanden.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 388
Mælkesyre er et asymmetrisk molekyle der findes i to spejlbilledformer.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 389
Når lys passerer gennem et polaristationsfilter, dannes planpolariseret lys.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 390
Spejlbilledisomerer kan ikke binde til de samme receptorer.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 391a
Kemiske strukturer af L-carvon og D-carvon.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 392
a. Når tommelfingeren peger i lavest prioriterede rækkefølge, og fingrene på venstre hånd peger i i prioriteringsrækkefølgen, ses en S-form.
b. Når fingrene på højre hånd peger i prioriteringsrækkefølgen, ses en R-form.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 393
De fem asymmetriske carbonatomer i morfin er markeret med *.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og  Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 394
Kemisk struktur af thalidomid. Det asymmetriske carbonatom er markeret med *.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 395
Antal personer der fået antidepressive lægemidler (SSRI) i Danmark i perioden fra 2010-2016.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 396a
Serotonin-transporter med bundet citalopram.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Protein Workshop PDB-ID: 5L71

Figur 396b
Serotonin frigives fra vesikler i det præsynaptiske neuron til synapsespalten.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 396c
Når citalopram binder til serotonintransporten, hæmmes genoptagelsen af serotonin, og koncetrationen i synapsespalten øges.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 397
Kemiske strukturer af de enantiomere former af citalopram.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 398
Den asymmetriske søjle består af et optisk aktivt søjlemateriale der binder R-enantiomeren, mens S-enantiomeren ikke tilbageholdes.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 399
Oversigt over hvordan acetylsalicylsyre, morfin og citalopram opfylder Lipinskis regler.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 400
Biofarmaceutisk medicin der består af proteiner.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 401
Fordele og ulemper ved biofarmaceutisk medicin produceret med rekombinant DNA-teknik.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 402
Insulinproduktion. Humant insulin produceres til rekombinante gærceller.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 403a
Aminosyresekvensen i insulin aspart, hvor pro28 i B-kæden er ændret til aspartat.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 403b
Insulin aspart forbliver som en monomer hvorimod almindelig humant insulin danner dimerer og hexamerer.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Protein Workshop PDB-ID: 1HLS (monomer), 5BTS (dimer), 1G7A (hexamer)

Figur 404
Fremstilling af hybridomceller.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Claus Lunau

Figur 405
Et antigen indeholder flere epitoper.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 406a
Dot blot. Antigen påføres hele overfladen en af proteinbindende membran og antistofferne der skal testes, påsættes dråbevis.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 406b
Dot blot. Jo bedre det primære antistof genkender antigenet, jo kraftigere en plet vil fremkomme.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 407c
CHO-celle transfekteret med rekombinant plasmid kan producere et biofarmaceutisk protein.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Claus Lunau

Figur 408a
Glycosyleringer. N-glycan glycosylering.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og  Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 408b
Glycosyleringer. Tre forskellige kombinationer af glycosyleringer som er påsat den første N-glycan.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 409
Epo har fire glycosyleringssteder.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 411b
Kloner skabes ved fortynding af en heterogen cellekultur.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 412
Vækstmediets indflydelse på antistofproduktionen i en cellelinje.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 413a
ADCC-respons. Terapeutiske antistoffer kan inducere celledød via en ADCC-respons.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 415
Alt levende inddeles i tre superriger der alle stammer fra samme fælles forfar.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 416
Typer af kromosommutationer.
a. Deletion.
b. Duplikation.
c. Inversion.
d. Ensidig translokation.
e. Gensidig translokation.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 417
Eksempler på punkt- og indel-mutationer samt den betydning mutationen har for det resulterende protein.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 418
Methylering af cytosin og efterfølgende spontan deaminering resulterer i at cytosin muterer til thymin.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 419
a. Serin erstattes med threonin. Begge aminosyrer har korte polære sidekæder.
b. Serin erstattes med den aromatiske aminosyre tryptophan der har en stor upolær sidekæde.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 420
Mutationer i Hbb-genet kan forårsage sygdommen selgcelleanæmi.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Protein Workshop PDB-ID: 4HHB og 2HBS

Figur 423
Ved krydsning af en hest og et æsel dannes en hybrid der ikke er fertil.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 424
Artsdannelse ved geografisk isolation
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Claus Lunau

Figur 425
Stamtræ over primaternes slægtskabsforhold.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 426
Taksonomisk beskrivelse af mennesket og den brune rotte.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 429
Udvalgte eksempler på biotiske (grønt) og abiotiske faktorer (sort) i et økosystem.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 432
Tværsnit af en træstamme.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 434
Opbygning af en plante.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 436
Vands dipol-egenskaber gør at der dannes svage hydrogenbindinger mellem vandmolekylerne.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 437
Fordampning af vand fra bladene bevirket at vandet transporteres i vedkar fra rødderne til bladene.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Claus Lunau

Figur 438
Gennem spalteåbninger optages carbondioxid, og vanddamp og dioxygen udskilles.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 439
Planters makro- og mikronæringsstoffer.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 440
Liebigs minimumslov.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 441
Udvalgte processer i nitrogenkredsløbet.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 447a
Indien. Produktionen af verdens tre vigtigste afgrøder steg markant under den grønne revultion.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 447b
Mexico. Produktionen af verdens tre vigtigste afgrøder steg markant under den grønne revultion.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 449
Kemisk struktur og molekylmodel af dinitrogen.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 450
Produktionen af ammoniak til gødning har været støt stigende de sidste 70 år.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 451
Chlorophyl a, chlorophyl b og carotenoider er plantepigmenter der absorberer lys ved forskellig bølgelængde.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 454
Forskellige kålsorter udviklet ud fra den vildtvoksende plante vild havekål.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 455
Dyrkning og forædling har gjort at moderne majsplanter ser anderledes ud end deres vilde slægtninge.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 456
Brødhvedens polyploidi er opstået som resultat af mindst to hybridiseringer.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 457
a. Krydsbestøvning af blomster på to forskellige planter af samme art.
b. Selvbestøvning inden for samme blomst og hjemmebestøvning mellem to blomster på samme plante kan fx ske via vind eller ved et insekt.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Claus Lunau

Figur 458
Tre forskellige typer af kunstig selektion.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 459
Det gennemsnitlige olieindhold i majskerner over mange generationer med retningsbestemt selektion.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 461
Krydsning af en ikke lavtydende dværgrisplante (DGWG) med en højtydende plante med normalhøjde (PETA).
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 462
Effekten af nitrogentilførsel på væksten af PETA og IR8 planter.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 463
Mutationer kan fx skabes ved at udsætte frø for ioniserende stråling af ved at tilføre mutagene stoffer.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Claus Lunau

Figur 464a
Antal nyregistrerede mutationsforædlede planter i MVD.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 464b
Antal registrerede tilfælde af udvalgte afgrøder i MVD.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 465
TILLING kan bruges til effektivt at screene mutationsberigede planter for ønskede mutationer.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Claus Lunau

Figur 466
Udviklingen af genmodificerede planter.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 467
Indspejsning af antisensegen kan nedregulere translationen af mRNA fra et specifikt gen og mindske proteinsyntese af en et bestemt protein.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Claus Lunau

Figur 468
Umodne tomater kan færdigmodnes med ethen.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 469a
Tilladelser givet af de amerikanske myndigheder til udvikling af nye genmodificerede planter.
Antal tilladelser pr. år.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 469b
Tilladelser givet af de amerikanske myndigheder til udvikling af nye genmodificerede planter.
Antal tilladelser fordelt på afgrøder.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 469c
Tilladelser givet af de amerikanske myndigheder til udvikling af nye genmodificerede planter.
Forskellige typer af egenskaber fremkommet ved genmodificering.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 470
Gensplejsning af planter ved hjælp af Agrobacterium tumefaciens.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Claus Lunau

Figur 472
Eksempler på udvalgte forskningsprojekter med CRISP-muterede afgrøder.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 473
Inddeling af pesticidtyper.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 474
Kemisk struktur og molekylmodel af glyphosat.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 476
Glyphosat kan dannes ud fra aminosyren glycin.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 477
EPSP-enzym fra en E.coli bakterie bundet til glyphosat og S3P.
© Nucleus Forlag Aps • Illustration - Protein Workshop PDB-ID: 1G6S

Figur 478
EPSPS katalyserer omdannelsen af S3P og PEP til EPSP.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 479
Glyphosat hæmmer planters evne til at danne tyrosin, phenylalanin og tryptophan.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 480
Totalforbrug af glyphosat i verden.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 481
Udvikling af forbrug af plyphosat og glyphosatresistente ukrudtsplanter.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 483
Kemisk struktur af glucosinolat.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 484
Syntese af isothiocyanat vha. enzymet myrosinase.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 485a
Produktion af raps.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 485b
Produktion af sennep.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 486
Analyse af GTR-transportproteinet i oocytter.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Claus Lunau.

Figur 487
Resultat af GTR-analyse.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 488a
Undersøgelse af GTR-mutanter.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 489
Dyr kan inddeles i tre grupper alt efter hvad de lever af.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Fgiur 490
Energipyramiden illustrerer energistrømme i et økosystem.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 491
Illustration af fødekædeeffektiviteten.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 492
Koens fordøjelsessystem.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Claus Lunau

Figur 493a
Methanproduktion som funktion af andelen af rødalgen i fodermassen.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 493b
Produktion af ethansyre, propansyre og butansyre i forhold til andelen af rødalgen i fordermassen.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 495
CO2-belastning ved dyrkning af forskelligeproduktionsdyre.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 496
Det kræver mere foder at producere 1 kg oksekødsprotein end 1 kg insektprotein.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Claus Lunau

Figur 497
Kunstigt oksekøb kan produceres ud fra stamceller fra en ko.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Claus Lunau

Figur 498
Thomas Malthus forudsagde at der kommer et tidspunkt hvor fødevarebehovet overstiger fødevareproduktionen.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 501
Neonicotinoider virker ved at binde irreversibelt til særlige acetylcholinreceptorer og blokere for acetylcholin.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format

Figur 502
Kemisk struktur for tre almindeligt anvendte neonicotinoider.
© Nucleus Forlag Aps • Illustrator: Lotte Thorup, Grafisk Format