Digitale udgivelser

Nucleus Forlag tilbyder både fysiske (p-bøger) og digitale udgaver (e- og i-bøger) af vores læremidler. Mens fysiske bøger bestilles via forlagets hjemmeside nucleus.dk tilgås alle digitale udgivelser via platformen gymportalen.lix.com.

Du kan få gratis læreradgang til vores digitale udgivelser når du henter lix-applikationen på gymportalen.lix.com
Du kan også som privatperson købe forlagets digitale udgivelser på lix.com.
De angivne priser gælder elevlicens via gymportalen.lix.com og gælder så længe et UniLogin er aktivt - private kan købe licens via lix.com til andre priser og gælder i ubegrænset tid.

Konstant udvikling

Digitale læremidler er under konstant udvikling, og Nucleus har derfor valgt i øjeblikket at tilbyde to forskellige typer digitale læremidler med hver deres særkende, der gør dem særligt egnede i bestemte situationer. De to typer af digitale materialer kaldes henholdsvis for e-bog og i-bog. Forlagets nye udgivelser til ungdomsuddannelserne  udgives som e-bøger, mens én enkelt udgivelse desuden er tilgængelig som i-bog.

Alle digitale udgivelser købes p.t. som personlige elevlicenser hvilket betyder at de må benyttes af eleven så længe denne er aktiv på uddannelsesinstitutionen. Det er desuden muligt at købe forlagets digitale udgivelser som privatperson på lix.com.

Digital platform

I juli 2016 skiftede Nucleus og vores samarbejdspartnere på Gymportalen til en ny digital platform udviklet af det danske firma Lix Technologies ApS. Brugere med gyldig licens til en eller flere eksisterende udgivelser fra Gymportalen har automatisk også adgang til titlerne på den nye platform. Platformen er en specielt designet applikation hvor de digitale udgivelser fremover skal tilgås. Platformen fra Lix understøtter bl.a.
- indbygget highlight og fleksibel notefunktion
- mulighed for samarbejde med notedeling
- effektiv søgning på tværs af tilgængelige titler og noter
- adgang til e-bøger både online og offline
- i-bogen kan kun bruges online
- adgang fra computer, tablet og smartphone

Som lærer kan du hente den nye applikation ved hjælp af UniLogin og afprøve de digitale bøger gratis på gymportalen.lix.com.

e-bog

En e-bog fra Nucleus er en digitalisering af den fysiske bog og følger dennes opbygning og indhold side for side. Den er derfor særligt egnet til folk der gerne vil have et digitalt produkt, men vil beholde den fysiske bogs karakteristiske struktur og indhold.

e-bøgerne har typisk interaktive indholdsfortegnelser og tilknyttet ekstra materialer på bogens tilhørende hjemmeside.

Nucleus har indtil videre udgivet 21 e-bøger. Se hele udvalget på gymportalen.lix.com og læs mere om de enkelte titler her på forlagets hjemmeside.

i-bog

Fra Nucleus fås c-niveaubogen Biologi i udvikling som i-bog. I-bogen fra Nucleus er kendetegnet ved at være et materiale hvor tekst og figurmateriale er suppleret med et stort antal interaktive opgaver, animationer, video, selvrettende quizzer, interaktive eksperimenter m.m. Struktur og indhold matcher ikke den fysiske bog. Hvis man ønsker en digital udgave af den fysiske bog henvises til e-bogsudgaven.

Der udvikles løbende på funktionalitet og indhold. Nyheder vil blive annonceret her på hjemmesiden og på forlagets facebookside.