Genetik og molekylærbiologi / figurer

Her finder du figurer til Genetik og molekylærbiologi. Du kan læse mere om bogen her.
© Kopiering fra denne hjemmeside må kun finde sted på institutioner eller virksomheder der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node og kun inden for de rammer der er nævnt i aftalen.

Figur 1
I menneskets arvemasse findes BRCA1 og BRCA2 på hhv. kromosom 17 og 13.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 2
En normal celle udvikles til en kræftcelle, der deler sig ukontrolleret og bliver til en tumor.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 3a
Kromosomets pakning og organisering i den eukaryote celle.
Illustrator: Troels Vidding Boesen og Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 3b
Solenoid- og zigzagkomleks.
Illustrator: Troels Vidding Boesen og Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 3c
Kromosomets struktur under celledeling.
Illustrator: Troels Vidding Boesen og Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 5
Homologe kromosomer replikeres inden celledeling.
Illustrator: Troels Vidding Boesen og Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 6
Haploide og diploide celler.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 8
Ikke-homologe kromosomer varierer i størrelse, båndmønster og centromerets placering.
a. Kromosompar 1.
b. Kromosompar 13.
Illustrator: Troels Vidding Boesen og Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 9
Karyotype for en mand og en kvinde.
​​​​​​​Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 10
Kønskromosomer hos fugle og insekter.
​​​​​​​Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 11
Cellens cyklus.
​​​​​​​​​​​​​​Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 12
Mitose: en diploid celle danner to diploide datterceller.
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 13
Meiose: en diploid celle danner fire haploide kønsceller.
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 14
Overkrydsning mellem homologe kromosomer i profase I.​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 15
Meiose hos mænd og kvinder.
Illustrator: Troels Vidding Boesen og Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 16
Æg- og sædcelle.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 17
Centrale forskelle mellem mitose og meiose.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 18
Nedarvning af DNA-sekvenser fra STR-område 1.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 19
DNA-profiler fra en faderskabssag.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 20
DNA’s dobbeltstrengede helixstruktur.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 21
DNA-molekylets byggesten.
a. Et adenin-nucleotid, der består af phosphat (orange), deoxyribose (lilla) og den nitrogenholdige base adenin (grøn).
b. De fire nitrogenholdige baser.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 22
DNA-molekylets opbygning.
Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 23
Centrale forskelle mellem DNA og RNA.
​​​​​​​Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 24
Typer af RNA.
​​​​​​​Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 25
Semikonservativ DNA-replikation.
​​​​​​​Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 26
DNA-replikation. Initiering: Det dobbeltstrengede DNA-molekyle udfoldes, og DNA-strengene adskilles.
​​​​​​​​​​​​​​Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 27
DNA-replikation.
Elongering: Oprindelige DNA-strenge anvendes som skabelon til opbygning af nye DNA-strenge.
​​​​​​​​​​​​​​Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 28
De overordnede trin i DNA-ekstraktion.
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 29
DNA-ekstraktion ved brug af magnetiske perler.
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 30
PCR-metoden.
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 31
Mængden af DNA opformeres eksponentielt.
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 32
Gelelektroforese.
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 33
Individvariationer i STR-område D5S818.
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 34
Gelelektroforese af DNA fra et gerningssted og fire mistænkte.
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 35
Kapillærelektroforese.
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 36
Fremstilling af STR-profiler vha. kapillærelektroforese.
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 37
Opbygning af deoxynucleotid og fluorescensmærket dideoxynucleotid.
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 38
Sanger-sekventering.
Fluorescensmærkede dideoxynucleotider indbygges tilfældigt, hvorved der dannes DNA-stykker af varierende længe. Stykkerne adskilles vha. gelelektroforese og fluorescensen aflæses af en laser. Den endelige sekvens ses som toppe i et chromatogram.
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 39
En SNP kan føre til dannelse af et ændret protein.
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 40b
Opbygning af et smagsløg.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 40c
Når PTC eller PROP bindes til TAS2R38-receptoren sendes signal om en bitter smag.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 41
Kemiske strukturer af a. PTC. b. PROP.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 42
TAS2R38-genet, med de tre positioner, hvor der er variationer, for hhv. at være smager- og ikke-smager.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 43
Menneskets kromosomer, hvor placeringen af udvalgte gener er vist.
​​​​​​​Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 44
Det centrale dogme.
​​​​​​​Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 45
Kemisk struktur af de tyve aminosyrer, der forekommer i proteiner, ved pH 7. 
* angiver at aminosyrerne er essentielle. 1- og 3-bogstavskoder er vist for aminosyrerne.
​​​​​​​Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 46
Opbygningen af en aminosyre. R symboliserer sidekæden. 
​​​​​​​​​​​​​​Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 47
Aminosyrekædens foldning i et protein.
​​​​​​​​​​​​​​Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 48
Strukturniveauer i et protein. 
​​​​​​​​​​​​​​Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 49
Transskription af DNA til RNA.
​​​​​​​​​​​​​​Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 50
RNA-splejsning.
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 51
Alternativ splejsning.
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 52
Opbygningen af tRNA.
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 53
Translation af mRNA til aminosyrer i ribosomet.
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 54
Den genetiske kode.
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 55
Kvaternærstrukturen af hæmo­globin består af to α-globin (grøn), to β-globin (blå) samt fire hæmgrupper (grå).
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 56
Primærstruktur af præ-proinsulin og insulin.
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 57a
Tertiærstruktur af GFP.
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 58
Huntingtons sygdom nedbryder især nerveceller i det område af hjernen der kaldes striatum. 
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 59
Virkningen af de to varianter af HTT-genet i hjernen. Til højre ses et lodret tværsnit ca. midt i hjernen ved MR-scanning. 
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 60
Fejl i replikation kan give flere repeats.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 61
Punktmutationer.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 62
a. Tavs mutation. 
b. Missense mutation.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 63
a. Aminosyrer med meget ens sidekæder. 
b. Aminosyrer med meget forskellige side-kæder.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 64
Et for tidligt stopcodon, danner et for kort protein, der ikke kan folde korrekt i sin 3D-struktur.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 65
Forskydning af læseramme.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 66
Gener for de tre forskellige antigener i AB0-blodtypesystemet.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 67
Kromosommutationer.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 69
Udvikling af globingenerne.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 70
Kromosomtals­anomalier (aneuploidi).
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 71
Udover trisomi 21 giver kombinationen af kromosompar 14 (rødt) med en del af kromosom 21 (gult) sammen med et normalt kromosompar 21 (gult) Downs syndrom. 
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 72
Celledelinger efter fejl i baseparring. 
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 73
Der dannes en punktmutation når A eller G fraspaltes fra deoxyribose.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 74
a. C kan deamineres til U.
b. Deaminering kan føre til en punktmutation.
​​​​​​​Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 75
a. Røntgenstråling kan lave dobbelt­strengsbrud og føre til en deletion.
b. UV-stråling kan danne dimerer, som fører til en punktmutation.
​​​​​​​​​​​​​​Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 76
a. Oxidation af G.
b. Oxideret G baseparrer med A og medfører derfor en punktmutation. 
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 77
Kemisk opbygning af mutagene stoffer. 
a. Benzo(a)pyren.
b. Sennepsgas.
c. Nitrosamin.
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 78b
Aktivt stof i Remdesivir.
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 78c
Adeninnucleosid.
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 79
Interkalerende stoffer kan give mutationer.
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 80
Aflatoxin.
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 81
Dannelse af kromosommutationer pga. fejl i overkrydsning. De hvide pile viser repeats, som kan være skyld i forkert overkrydsning.
a. Deletion ved forkert overkrydsning internt i et kromatid.
b. Inversion ved forkert overkrydsning ­internt i et kromatid.
c. Deletion og duplikation samtidigt ved forkert overkrydsning mellem to homologe kromosomer.
d. Translokation ved forkert overkrydsning mellem to ikke-homologe kromosomer.
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 82
Dannelse af aneuploidi pga. non-disjunction i 1. og 2. meiotiske deling.
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 83
DNA-polymerasens korrekturlæsning.
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 84
DNA-reparation.
a. Reparation af mismatch.
b. Reparation af dimer.
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 86
DNA-methylering.
a. CpG-dinucleotid, hvor C er methyleret (rød).
b. Kopiering af DNA-methyleringer. De gule pile angiver methyleringer.
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 87
Onkogener og tumor-suppressorgener.
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 88
Hvis et blodkar beskadiges, danner blodplader et koagel med fibrin, som standser blødningen. Koagulationsfaktor IX er nødvendig for at det kan foregå.
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 89
Nedarvning af genet for hæmofili B. 
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 90b
Ærteblomstens opbygning.
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 90c
Bestøvningsformer.​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​
​​​​​​​Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 91
Fremmedbestøvning kan udføres vha. en pensel.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 92
Forskellige karaktertræk hos almindelig ært. 
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 93
Genotyper og fænotyper hos homozygote og heterozygote ærteplanter.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 94
Nedarvning af et gen med dominans hos ærteplanter. a. Krydsning af to rene linjer og b. Krydsning af to hybrider.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 95 
Typer af dominans. 
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 96
Den lyserøde blomsterfarve hos haveløvemund er en intermediær fænotype forårsaget af ufuldstændig dominans.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 97
Nedarvning af et gen med ufuld­stændig dominans hos andalusiske høns. 
a. Krydsning af to rene linjer i P-generationen. 
b. Krydsning af to hybrider fra F1-generationen.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 98
Nedarvning af et gen med ­codominans hos korthornskvæg. 
a. Krydsning af to rene linjer i P-generationen. 
b. Krydsning af to hybrider fra F1-generationen.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 99
Multiple allelers dominansforhold hos kaniner.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 100
Anvendte symboler i et stamtræ.
​​​​​​​Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 101
Autosomal dominant nedarvning.
a. Oversigt over mulige genotyper og fænotyper. 
b. Stamtræ fra en familie med Huntingtons sygdom.
​​​​​​​Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 102
Autosomal recessiv nedarvning.
a. Oversigt over mulige genotyper og fænotyper.
b. Stamtræ fra en familie med cystisk fibrose.
​​​​​​​​​​​​​​Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 103
Morgans krydsninger af banan­fluer. 
a. Krydsning af en rødøjet hun og en hvid­øjet han i P-generationen. 
b. Krydsning af to rødøjede bananfluer fra F1-generationen.
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 104
Kønsbunden dominant nedarvning. 
a. Oversigt over mulige geno- og fæno­typer. 
b. Stamtræ fra en familie med hypo­phos­phatæmi.
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 105
Farvetavle til at undersøge for rød-grøn farveblindhed. 
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 106
Kønsbunden recessiv nedarvning. 
a. Oversigt over mulige genotyper og fænotyper. 
b. Stamtræ fra en familie med rød-grøn ­farveblindhed.
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 107
Nedarvning af to gener med dominans. 
a. Krydsning af to rene linjer i P-generationen. 
b. Krydsning af to hybrider fra F1-generationen.
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 108
Koblede og ikke-koblede gener.
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 109
Nedarvning af koblede gener hos bananfluen. 
a. Krydsning af to rene linjer. 
b. Krydsning af en hybrid med en ren linje.
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 110
Farven på squash er bestemt af samspillet mellem to gener.
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 111
Dominant epistasi.
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 112
Recessiv epistasi.
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 114
Data fra et eksperiment med mus, hvor nedarvning af egenskaberne pelsfarve og halelængde undersøges.
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 117
Dannelse af plaques og tangles fører til atrofi.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 118
En operon består af en promotor, en operator og strukturgener, som trans­skriberes samlet.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 119
Optagelse og omsætning af arabinose i bakterier.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 120
Ekspression af BAD-gener regu­leres af tilstedeværelse af arabinose. 
a. Negativ regulering af ara-operonen ved fravær af arabinose. 
b. Positiv regulering af ara-operonen ved tilstedeværelse af arabinose.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 121
CAP-cAMP-komplekset regulerer transskription af BAD-gener. 
a. Lav koncentration af glucose fører til ­dannelse af et CAP-cAMP-kompleks, som medvirker til øget transskription.
b. Høj koncentration af glucose hindrer dannelse af et CAP-cAMP-kompleks, hvorved transskriptionen hæmmes. 
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 122
Oversigt over niveauer af genregulering i eukaryote celler.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 123
Genekspression reguleres af kromatinstrukturen.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 124a
Histonhaler indeholder ­områder, som kan modificeres.
a. Model af nucleosom med histonhaler. 
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 125
Regulering af gentransskription ved acetylering og deacetylering.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 126
DNA-methylering.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 127
Regulering af gentransskription ved DNA-methylering.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 128
Det basale transskriptions-initieringskompleks.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 129
Specifikke transskriptionsfaktorer regulerer den basale transskription. 
Aktivatorer binder til enhancere og ­fremmer transskription. Repressorer binder til silencere og­ ­hæmmer transskription.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 130
Regulering af ekspression af tra-genet ved alternativ splejsning.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 131
Regulering af ekspression af gener ved binding af miRISC til mRNA.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 132
Epigenetiske effekter af den hollandske hungersnød.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 133
Methyleringsalderen påvirker aldring.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 134
Vækstforskelle mellem genmodificeret og vild atlantisk laks. 
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 135
Bakteriecellens opbygning.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 136
pGLO-plasmidet.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 137
Restriktionsenzymer genkender specifikke, palindrome DNA-sekvenser og klipper DNA, så der dannes enten sticky eller blunt ends.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 138
Fremstilling af rekombinant DNA ved brug af restriktionsenzymer.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 139
Transformation af bakterier.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 140
Selektion af transformerede bakterier.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 141a
Visualisering af genudtryk vha. rapportørgenet gfp. 
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 142
Ti-plasmidet.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 144
Det binære vektorsystem. 
a.  Modificering af Ti-plasmid. 
b.  Transformation af Agrobacterium ­tumefaciens. 
c.  Infektion af planteceller. 
d.  Selektion for transformerede planteceller.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 146
Bakterier opbygger immunitet ved at integrere virus-DNA i bakterie-genomet.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 147
Bakterier anvender CRISPR til at genkende og bekæmpe infektion med virus.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 148
CRISPR-Cas9 som genredigeringsværktøj. 
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 149
Cellens reparationsmekanismer til udbedring af et dobbeltstrengsbrud. 
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 150
De røde blodcellers form. 
a. Blodceller fra en rask person.
b. Blodceller fra en patient med seglcelleanæmi.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 153
En Lamarckistisk forklaring på, hvordan giraffen har fået sin lange hals.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 154
Darwins rejse med flådefartøjet HMS Beagle.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 157
En darwinistisk forklaring på, hvordan giraffen har fået sin lange hals.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 160
Allopatrisk artsdannelse.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 162
Sympatrisk artsdannelse.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 163
Darwins finker.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 164
Sammenhæng mellem allelfrekvenser og genotypefrekvenser. 
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 165
Effekten af genetisk drift i popu­lationer af forskellige størrelser. Populationerne er afbildet med forskellige farver.
a. Små populationer på kun 10 individer.
b. Store populationer på 500 individer.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 166
Flaskehals-effekten.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 168
Grundlægger-effekten.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 169b
Binding mellem spikeproteinet og cellens ACE2-receptor.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 170a
Forskellige SARS-CoV-2-varianter. 
a. Sammenligning af et udsnit af spikeproteinets amino­syresekvens. Aminosyrer er angivet med deres 1-bogstavskode.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 170b
Forskellige SARS-CoV-2-varianter. 
b. Global forekomst af SARS-CoV-2 varianter i sekventerede prøver i 2020-2022.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 171a
Slægtskab mellem varianter af SARS-coronavirus i mennesker.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 171b
Slægtskab mellem varianter af SARS-coronavirus i forskellige dyrearter. 
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 172
Biologisk information i en celle.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 173
Chromatogram fra DNA-sekventering af a. Homozygot og b. Heterozygot.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 174
Next Generation Sequencing.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 175
DNA-fragment med ukendt sekvens indsat i plasmid. Binding af primer i den kendte del af plasmidet er vist.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 176a
Sekventering af et genom. 
Genomet kan fragmenteres til fragmenter på ca. 200.000 basepar, hvor rækkefølgen af fragmenterne kendes og dernæst til korte stykker, der indsættes i plasmider. Alternativt kan det fragmenteres direkte til stykker der indsættes i plasmider.
Illustrator: Lotte Thorup og Troels Vidding Boesen.
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 176bc
Sekventering af et genom. 
b. Vha. en primer kan 1.000 basepar af ­genomet i plasmidet sekventeres.
c. 1.000 basepar i hver ende af et meget langt DNA-fragment, som er indsat i plasmidet, kan sekventeres vha. to primere. 
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 177
Fremstilling af cDNA fra mRNA.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 178
Behandling af en kræfttumor ud fra viden om den genetiske variation. 
a. Der anvendes et lægemiddel, der kun virker på nogle af cellerne og kræften kan evt. fortsætte med at udvikle sig efter behandlingen slutter. 
b. Der anvendes en kombination af læge­midler, der hver virker på forskellige celler. Efter behandlingen er alle celler i tumoren døde.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 179
PAM50-profil. Oversigt over DNA-chippen, der viser hvilke gener, der udtrykkes meget (rød), gennemsnitligt (sort) eller lidt (grøn) i fem forskellige brystkræfttyper.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 181a
SNP-analyse med DNA-chip. 
På det ene felt er der oligonucleotider fra SNP-varianten med A, mens der i det andet felt er oligonucleotider fra SNP-varianten med C. Hvis den under­søgte DNA bindes til oligonucleotidet, frigives fluorescens (rød farve).
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 182a
Pga. overkrydsning vil autosomer være sammensat af kromosomdele af forældres, bedste­forældres osv.
Illustrator: Lotte Thorup og Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 182b
Stamtræet viser den gennemsnitlige lighed mellem genomet hos dig og dine familiemedlemmer. 
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 183
SNP i BDNF-gen.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 184a
Sammenligning af baser og aminosyrer i AB0-generne og proteinet de koder for. 
De mest almindelige base-variationer i A-, B- og 0-allelen. 
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 184b
Sammenligning af baser og aminosyrer i AB0-generne og proteinet de koder for. 
Codons med ændringerne fra a. og de aminosyrer de koder for.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 185a
Fire DNA-sekvenser.
Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 185b
Alignment af de fire DNA-sekvenser. Sekvens 3 har fået indsat et såkaldt ‘gap’ for at den kan aligne mest korrekt ift. de andre sekvenser.
Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 186
Alignment af aminosyresekvensen i insulin hos fire pattedyr.
Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 187
Ribosomet hos prokaryote og eukaryote organismer er opbygget af forskellige subunits.
Illustrator: Lotte Thorup og Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 188
Nedarvning af mtDNA og Y-kromosomer. 
a. Mitochondrier videregives kun fra moren. 
b. Y-kromosomer videregives kun fra far til søn.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 189
Mutationer over tid – det molekylære ur.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 190a
Ligheder mellem DNA-sekvenser.
Procentdel af det humane genom der findes i den angivne arts genom.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 190b
Ligheder mellem DNA-sekvenser.
Fylogenetisk træ over arternes slægtskab.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 191a
Sammenligning af leptingenet.
Udsnit af genet hos menneske, chimpanse og mus. 
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 191b
Sammenligning af leptingenet.
Parvis alignment af de tre sekvenser. 
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 191c
Sammenligning af leptingenet.
Afstandsmatrice for de tre sekvenser. 
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 191d
Sammenligning af leptingenet.
Fylogenetisk træ for de tre arter.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 192
Tilstedeværende arter kan bestemmes udfra eDNA. 
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 193
qPCR. 
a. qPCR med uspecifik binding af et fluorescerende molekyle. 
b. qPCR med fluorescenskoblet DNA-streng. 
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 194
Måling af fluorescens over tid i løbet af PCR-reaktionen. 
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0

Figur 195
Overvågning af smitte med SARS-CoV-2 i spildevand.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-26-0