Om Nucleus

Nucleus som er Foreningen af Danske Biologers Forlag, er stiftet i 1977. Forlaget udgiver materialer til biologi og bioteknologi til gymnasiet, hf og htx.
Desuden har vi titler til sygeplejerskeuddannelsen og laborantuddannelsen.
Få et overblik over vores titler i vores oversigt over bøger.

Bliv forfatter hos Nucleus

Har du en god ide til en bog eller et digitalt materiale med et biologisk emne fortrinsvis til de gymnasiale uddannelser, så henvend dig til os. Vi modtager gerne forslag til nye udgivelser som vil blive behandlet af en faglig redaktør som vurderer om forslaget kan have interesse.

Kom frem med dine ideer på et så tidligt tidspunkt som muligt. Send os en synopse og beskriv de temaer, emner og kapitler materialet skal indeholde. Beskriv materialets målgruppe og overvej hvilket niveau det er beregnet for.

Vi kan hjælpe dig med gode råd om hvilke emner der er dækket ind samt hvilke ting der skal opfyldes i forhold til bekendtgørelseskrav og undervisningspraksis, hvilket omfang der er passende osv.

Samarbejdet mellem forfattere og forlag

Før vi tager endelig stilling til en udgivelse, vil du blive bedt om at skrive et par prøvekapitler eller -sider såfremt de ikke allerede foreligger. Antager vi materialet til udgivelse, vil der være et tæt samarbejde mellem forlag og forfatter. Der lægges en tidsplan for projektet, og der indgås en forlagsaftale mellem forfatterne og forlaget.

Salg og markedsføring

Ved materialets udgivelse vil den trykte bog blive udsendt i forlagets abonnementsordning Bogservice. Det betyder at de fleste biologilærere får kendskab til materialet, og det indebærer et startsalg som sikrer indtjening til forfatterne. Nyudgivelser annonceres i Foreningen af Danske Biologers blad, Biofag og på forlagets hjemmeside og facebookside samt i relevante fagtidsskrifter. Desuden udsender vi nyhedsbreve og anmeldereksemplarer.

Kundeservice

Du kan kontakte os på tlf.: 86 19 04 55 (man-fre 09.00 – 15.30) eller på mail nucleus@nucleus.dk. Vi tilstræber at besvare mails indenfor 48 timer på hverdage, undtagen i perioder hvor der er ferielukket. Nucleus.dk er en e-mærket netbutik. Når du handler på e-mærkede netbutikker har du altid adgang til e-mærkets forbruger hotline.