Nucleus

Kapitel 1 - Reaktionskinetik

Figur 2
Modellering af koncentrationen af et medikament i blodet.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 3
Øjeblikshastigheden af en kemisk reaktion kan bestemmes som hældningen af tangenten til (t,[A])-grafen.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 4
Hastighed som funktion af den aktuelle stofmængdekoncentration for en nulte ordens reaktion.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 5
Måledata og afbildning af den aktuelle stofmængdekoncentration af A som funktion af tiden t.
Illustrator: Hanne Wolff og Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 6
Reaktionshastighed som funktion af den aktuelle stofmængdekoncentration for en første ordens reaktion.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 7
Første ordens reaktion.
a. [A] som funktion af tiden t.
b. ln([A]) som funktion af tiden t.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 8
Måledata og afbildninger af den aktuelle stofmængdekoncentration af A som funktion af tiden t.
Illustrator: Hanne Wolff og Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 9
Hastighed som funktion af den aktuelle stofmængdekoncentration for en anden ordens reaktion.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 10
Anden ordens reaktion.
a. [A] som funktion af tiden t.
b. 1/[A] som funktion af tiden t.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 11
Måledata og afbildninger af den aktuelle stofmængdekoncentration af 1/[A] som funktion af tiden t.
Illustrator: Hanne Wolff og Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 12
Oversigt over hastigheds- og funktionsudtryk for reaktioner af nulte, første og anden orden.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 14
Måledata for affarvning af tartrazin som funktion af tiden.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 15
a. A som funktion af tiden.
b. ln(A) som funktion tiden.
c. 1/A som funktion af tiden.
Illustrator: Troels Vidding Boesen og Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 16
Initialhastighed b og aktuel stofmængdekoncentration ved reaktionens start af:
a. A og B.
b. C og D.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 17
Initialhastigheden er hældningen af tangenten i starten af reaktionen.
Illustrator: Troels Vidding Boesen og Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 18
Initialhastighed angivet i m/s for reaktionen A + B → C.
Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 19
a. Beregninger af logaritmer til måleresultater i figur 18.
b. Afbildning af resultater.
Illustrator: Figur 19a - Hanne Wolff og Lotte Thorup.
Illustrator: Figur 19b - Troels Vidding Boesen og Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 20
Dannelsen af ozon sker i to trin.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 21
Energiprofil.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 22
En afbildning af ln(k) som funktion af 1/T giver en ret linje, hvor Ea/R er den numeriske værdi af hældningen.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 23
Arrhenius-plot.
a. Måleresultater.
b. Afbildning.
Illustrator: Figur a - Hanne Wolff
Illustrator: Figur b - Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 24
a. Energiprofiler for en kemisk reaktion med og uden katalysator.
b. Fordeling af molekyler i forhold til deres fart.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 25
Enzymkatalyserede reaktioner sker i tre trin som alle har en lavere aktiveringsenergi end den ikke-katalyserede reaktion.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 26
Reaktionshastigheden som funktion af substratkoncentrationen for et enzym der følger Michaelis-Menten kinetik.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 27
Turnover-number for udvalgte enzymer.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 28
Initialhastigheden bestemmes som tangentens hældning.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 29
Resultater fra eksperiment med alkalisk phosphatase.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 30
Inhibitorers indflydelse på de kinetiske parametre.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Kapitel 2 - Videre med kemiske ligevægte

Figur 31
Ammoniak fremstilles vha. Haber-Bosch-processen.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 32
a. Umættet opløsning af K₂SO₄(aq).
b. Mættet opløsning af K₂SO₄ (aq).
c. Tilsætning af yderligere K₂SO₄(s) påvirker ikke den kemiske ligevægt.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 33
Et mol af en gas fylder 24 L ved tryk på 1,0 bar og en temperatur på 20 °C, uanset hvilken gas det er.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 34
Volumenprocent for de tre gasser der udgør størstedelen af atmosfæren. Værdierne gælder for tør luft tæt ved Jordens overflade.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 35
En gas opløst i vand er i en dynamisk ligevægt med gassen i luften over vandet.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 36
K_H for O₂ ved forskellige temperaturer.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 38
Udvikling i atmosfærens indhold af CO₂ (rød). pH-værdien af havvand (blå). Den opløselige mængde af CO₂ angivet som ækvivalent tryk (grøn).
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 43
Hvis en dykker stiger for hurtigt op fra dybt vand, når N₂ ikke at blive afgivet fra blodet, og bliver derfor til gasbobler.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Kapitel 3 - Puffere og puffersystemer

Figur 44
pH-værdien i blodet reguleres af carbonatpuffersystemet.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 47
Bjerrumdiagram for:
a. Methansyre/methanoat.
b. Ammonium/ammoniak.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 48
Stofmængdebrøkdiagram for ammonium/ammoniak.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 49
Bjerrumdiagram for hexandisyre.
Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 50
Stofmængdebrøkdiagram for syre-, amfo- og baseform for hexandisyre.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 51a
Bjerrumdiagram for citronsyre.
Illustrator: Hanne Wolff og Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 51b
Stofmængdebrøkdiagram for citronsyre.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 52a
Bjerrumdiagram for phosphorsyre.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 52b
Stofmængdebrøkdiagram for phosphorsyre.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Kapitel 4 - Bindingsteori – et nærmere kig på atomer og molekyler

Figur 53
a. Bohrs atommodel for et hydrogenatom.
b. Rumlig afbildning af den moderne kvantemekaniske model for et hydrogenatom.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 54
Orbitaler i de første fire skaller og den rumlige sandsynlighed for en elektron i den pågældende orbital.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 55
Mulige energiniveauer og orbitaler for hydrogenatomet.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 56
Energiniveauer og orbitaler for atomer med mere end én elektron.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 57
Elektronernes placering i orbitaler for de første ni grundstoffer.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 58
Energirækkefølge af atomorbitalerne.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 59
En opdeling af periodesystemet, hvor hver blok er kendetegnet ved den orbitaltype den yderste elektron befinder sig i.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 60
Udsnit af periodesystemet.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 61
Elektronstruktur for metaller i figur 60.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 63
Kompleks med oktaederform, hvor der er bundet seks ligander til centralatomet.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 64
De fem d-orbitaler. L er ligander.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 65
Når ligander tiltrækkes af en central metalion hæver frastødningen mellem d-elektronerne og ligandernes ledige elektronpar energiniveauet for alle d-orbitalerne (blå pil). Energiniveauet splitter op i to pga. orbitalernes forskellige afstand til den centrale metalion. Elektronovergange mellem de opsplittede niveauer (rød pil) ligger ofte i det synlige område.
Opsplitning er forskellig for:
a. Oktaedriske komplekser.
b. Tetraedriske komplekser.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 66
De mest almindelige ioner som grundstofferne 21-30 danner i vandig opløsning og deres oktaedriske komplekser med vand.
Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 67
Farvecirklen. Komplementærfarver ligger overfor hinanden.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 69
Ethan-1,2-diamin er en bidentat ligand.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 70
Chelate komplekser. De polydentate ligander der omgiver metalionerne minder meget om hinanden, så farveforskellen skyldes primært metalionerne.
a.  Hæm-gruppen fra blodets hæmoglobin.
b.  Chlorophyl fra planternes grønkorn.
c.  Vitamin B12 (cobalamin).
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 71
EDTA er en hexadentat ligand.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 73
a. Orbitaler for de yderste elektroner i mangan og oxygen.
b. Elektronprikformel for KMnO₄. Mangans elektroner danner elektronparbindinger med 3p-elektroner fra oxygen (og en ekstra elektron fra kalium). Elektronegativitetsforskellen mellem mangan og oxygen er så stor, at elektronerne i bindingen trækkes over i oxygens 3p-orbitaler.
Illustrator: Troels Vidding Boesen og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 75
Oxidation af ethanol i det aktive center på enzymet alkoholdehydrogenase.
Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 76
a. Det fælles elektronpar i dihydrogen.
b. Bindende molekylorbital.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 77
Når to 1s-orbitaler fra H-atomer kombineres, dannes en bindende molekylorbital som giver dihydrogen.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 78
Når to 1s-orbitaler fra He-atomer kombineres, dannes en anti-bindende molekylorbital og derfor findes dihelium ikke.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 79
Kombination af to s-orbitaler giver en σ*- og en σ-orbital.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 80
De tre 2p-orbitaler hver for sig og samlet.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 81
a. Overlap af de tre p-orbitaler.
b. Hvis to atomer med 2p-orbitaler overlapper langs aksen, der forbinder de to atomer, dannes en bindende og en antibindende σ-orbital.
c. Hvis overlappet sker vinkelret på aksen, dannes to bindende og to antibindende π-orbitaler.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 82
Dinitrogen holdes sammen af tre bindende molekylorbitaler.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 83
Elektronparbindinger og ledige elektronpar i N₂.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 84
Molekylmodeller for ethan, ethen og ethyn.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 85
a. Kombination af en 2s- og tre 2p-orbitaler danner fire ens sp³-hybridorbitaler.
b. Kombination af fire sp³-orbitaler danner et tetraeder. Ved σ-overlap med fx hydrogens 1s-orbital dannes methan.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 86
a. Kombination af en 2s- og to 2p-orbitaler danner tre ens sp²-hybridorbitaler. Kombination af tre sp²-orbitaler danner en plan opbygning med en vinkel på 120°. Den ikke-hybridiserede 2p-orbital er vinkelret på de tre sp²-orbitaler.
b. To sp²-hybridiserede carbonatomer danner en σ-binding med den ene sp²-orbital, og en π-binding med den ikke hybridiserede 2p-orbital. Ved σ-overlap med fx hydrogens 1s-orbital dannes ethen.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 87
a. Kombination af en 2s- og en 2p-orbital danner to ens sp-hybridorbitaler. Kombination af to sp-orbitaler danner en lineær opbygning med en vinkel på 180° og de to ikke-hybridiserede 2p-orbitaler er vinkelret på de to sp²-orbitaler.
b. To sp-hybridiserede carbonatomer danner en σ-binding med sp-orbitalerne, og to π-bindinger med de ikke hybridiserede 2p-orbitaler. Ved σ-overlap med fx hydrogens 1s-orbital dannes ethyn.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 88
Bindingslængde og bindingsstyrke for C−C-bindinger.
Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 89
Molekylmodel af benzen.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 90
a. Strukturen af benzen er en hybrid mellem to resonansformer.
b. Hydridstrukturen vises med en ring.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 91
a. De sp²-hybridiserede carbonatomer er forbundet med σ- og π-bindinger.
b. De seks elektroner i de overlappende p-orbitaler tilhører ikke en bestemt orbital, og er derfor delokaliserede.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 92
Reaktionsmekanisme for addition af H₂ til ethen.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 93
Elektrofile substitutioner i benzen. X: halogen, R: alkylgruppe.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Kapitel 5 - Udvalgte organiske reaktioner

Figur 95b
Råolie oprenses ved destillation, hvor bestanddelene adskilles efter kogepunkt. Kogepunktet stiger med antallet af Catomer.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 96
De syv grundlæggende kemikaliegrupper fra råolie.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 97
Molekyler kan være spejlbilleder ligesom vores hænder. Kiral kommer fra det græske ord cheirós, der betyder hånd.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 98
a. Butan-2-ol findes i to spejlbilledisomere former.
b. Ved at rotere molekylet så den lavest prioriterede gruppe peger væk fra læseren, kan det afgøres om det er en R- eller en S-forbindelse.
Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 99
Strukturformel for (2S,5S)-heptan-2,5-diol.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 100
Eksempler på ladede og uladede nukleofiler og deres reaktivitet.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 101
Reaktivitet af substratet i en S_N2-reaktion.
Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 102
Stabilitet af den udgående gruppe i en S_N2-reaktion.
Illustrator: Hanne Wolff og Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 103
Overgang fra sp³- til sp²-hybridisering for de to carbonatomer der indgår den dannede dobbeltbinding i en E2-reaktion.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 104
Methylering af DNA inaktiverer gener.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 105
Adrenalin produceres i stressfyldte situationer, og udløser en række forskellige reaktioner i kroppen.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 106
Fem trin i kroppens syntese af adrenalin.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Kapitel 6 - Infrarød spektroskopi – identifikation af funktionelle grupper

Figur 107
Koffein. De yderste bindinger (lilla) kan lave vibrationer og absorbere energi.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 109
Fjeder.
a. I hviletilstand.
b. Sammenpresset.
c. Strukket.
d. I svingninger.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 110
Reduceret masse for forskellige bindingstyper i organiske molekyler.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 111
Stræknings- og bøjningsvibrationer.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 113
Transmittans ses som et dyk og absorbans ses som en top.
Illustrator: Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 114
IR-spektre inddeles i karakteristiske områder.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 115
Forskellige C−H-bindingstyper.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 116
IR-spektrum af heptan.
Illustrator: Troels Vidding Boesen og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 117
IR-spektre af a. hept-3-en og b. hepta-1,6-dien.
Illustrator: Troels Vidding Boesen og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 118
IR-spektre af a. Benzen og b. Ethylbenzen.
Illustrator: Troels Vidding Boesen og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 119
a. IR-spektrum af hex-1-yn.
b. IR-spektrum af butanal.
Illustrator: Troels Vidding Boesen og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 120
O−H-stræk i alkoholer, phenoler og carboxylsyrer.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 121
IR-spektrum af a. pentan-2-ol og b. 2-methylphenol.
Illustrator: Troels Vidding Boesen og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 122
IR-spektrum af pentansyre.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 123
N−H-stræk i primære og sekundære aminer samt i amider.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 124
IR-spektrum af a. propan-1-amin og b. butyl(methyl)amin.
Illustrator: Troels Vidding Boesen og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 125
IR-spektrum af propanamid.
Illustrator: Troels Vidding Boesen og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 128
a. IR-spektrum af butannitril.
b. IR-spektrum af 1-nitropropan.
Illustrator: Troels Vidding Boesen og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 130
IR-spektrum af methyl(butanoat).
Illustrator: Troels Vidding Boesen og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 131
IR-spektrum for pentan-2-on.
Illustrator: Troels Vidding Boesen og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 132
Karakteristiske absorptionsbånd for forskellige stofklasser.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Kapitel 7 - 1H-NMR-spektroskopi

Figur 137
Ækvivalente hydrogenatomer i propan-1-ol.
Illustrator: Hanne Wolff og Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 138
Forsimplet ¹H-NMR-spektrum for propan-1-ol.
Illustrator: Troels Vidding Boesen og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 139
En ladet partikel der roterer, danner en lille magnet. Placering af polerne afhænger af partiklens ladning og hvilken vej den roterer.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 140
Når en elektrisk strøm bevæger sig i en spole, opfører spolen sig som en magnet.
Illustrator: Troels Vidding Boesen og Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 141
Mange små magneter i tilfældige retninger ophæver hinandens magnetfelter.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 142
Kernerne i et stof, der placeres i et ydre magnetfelt, ligger enten i samme retning som feltet eller modsat feltet.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 143
Når en ¹H-kerne, der peger i samme retning som det ydre magnetfelt, modtager den rette energi fra elektromagnetisk stråling, vender kernen sig så den peger modsat feltet.
Illustrator: Troels Vidding Boesen og Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 145
Sammenhæng mellem magnetfeltstyrke og arbejdsfrekvens for ¹H-NMRspektrometre.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 146
a. Tetramethylsilan (TMS).
b. 2,2-dimethylpropan.
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 147
Oversigt over kemiske skift. Ar: aromatisk ring, R: alkylgruppe. Kemiske skift kan forekomme uden for de angivne intervaller for de markerede H-atomer afhængig af hele molekylets struktur.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 148
Kemiske skift i forskellige stofklasser. Ar: aromatisk ring, R: alkylgruppe.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 149
¹H-NMR-spektrum for butan.
Illustrator: Troels Vidding Boesen og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 150
Opsplitning af signal pga. nabo-H-atomer. Antal linjer i opsplitningen svarer til antal naboer + 1, og højdeforholdet mellem linjerne i signalet svarer til tallene i Pascals trekant.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 151
To nabo-H-atomers spin kan vende på tre forskellige måder.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 152
Tre nabo-H-atomers spin kan vende på fire forskellige måder.
Illustrator: Troels Vidding Boesen
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 154
¹H-NMR-spektrum for butanon.
a. Uden spin-spin-kobling.
b. Med spin-spin-kobling.
Illustrator: Troels Vidding Boesen og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 156
Informationer fra ¹H-NMR-spektret i figur 155.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 158
Informationer fra ¹H-NMR-spektret i figur 157.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 160
Informationer fra ₁H-NMR-spektret i figur 159.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 161
Informationer som i figur 159, men fordoblet antal H-atomer.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 162
¹H-NMR-spektre for a. Propan-1-ol. b. Propan-2-ol.
Illustrator: Troels Vidding Boesen og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 163
¹H-NMR-spektrum for methylbenzen (toluen).
Illustrator: Lotte Thorup og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 164
Tabel med informationer fra ¹H-NMR-spektrum i figur 163.
Illustrator: Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 165
¹H-NMR-spektre for a. Paracetamol. b. Phenacetin.
Illustrator: Troels Vidding Boesen og Hanne Wolff
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Figur 166
Principskitse af Liebigs metode.
Illustrator: Troels Vidding Boesen og Lotte Thorup
© Nucleus Forlag ApS • ISBN 978-87-85244-28-4

Kapitel 8 - Termodynamik

Nucleus

I dybden med kemi - figurer

Skriv til os

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Kontakt os

Genveje

Kundeservice

Information