Nucleus

Kapitel 1: Åndedræt og blodkredsløb

Figur 1
Luftvejenes opbygning.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 2a
Epithelvævet i den første del af luftvejene er dækket af et tyndt slimlag.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 2b
Cilier i epithelet transporterer uønskede partikler opad i luftvejene.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 3
Åndedrætsbevægelser. Ved indånding trækkes mellemgulvet aktivt nedad, mens det passivt løftes opad ved udånding.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 5
FVC og FEV1 hos en rask person og en KOL-patient.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 6
Åndedrætsdybde, åndedrætsfrekvens og lungeventilation i hvile og arbejde hos unge veltrænede mænd.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 7
Resultater for måling af lungerumfang vha. et vippespirometer.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 8
Tværsnit af en alveole. Da hver lunge indeholder ca. 300 millioner alveoler, kan der hurtigt ske en udveksling af O₂ og CO₂.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 9
De røde blodceller indeholder store mængder af proteinet hæmoglobin der indeholder fire hæmgrupper. Ilt bindes til hæmgruppernes jern(2+)-ioner.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 10
Blodets iltbindingskurve. Det arterielle blod har en iltmætning tæt på 100 %, mens den i kapillærerne til de arbejdende muskler kan falde til ca. 50 %. Iltbindingskurven forskydes mod højre (Bohr-effekten) hvis pH bliver lavere, fx ved øget respiration. Denne forskydning kan også ske hvis kropstemperaturen bliver højere end 37 °C.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 11
Transport af CO₂ i blodet.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 12
Binding af henholdsvis CO og O₂ til hæmoglobin.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 13
Åndedrættet reguleres fra åndedrætscentret i den forlængede rygmarv.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 14
Hjertets opbygning.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 15
Impulser fra SA-knuden får forkamrene til at trække sig sammen. Når aktionspotentialerne når AV-knuden, spredes signalerne via Purkinjefibrene.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 17
Puls, slagvolumen og minutvolumen hos unge utrænede og eliteatleter inden for udholdenhedssport (cykling, løb og langrendsski).
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 18
Princippet i måling af blodtryk hvor en manchet pumpes op, så den blokerer for blodgennemstrømningen i en arterie. Blodtryksmåleren registrerer trykket i manchetten når blodet under systolen kan løbe gennem arterien, og det tilsvarende tryk når det diastoliske tryk svarer til trykket i manchetten.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 19
Forskellige stadier af forhøjede værdier for blodtryk.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 20
Det store kredsløb: Fra venstre hjertekammer ledes blodet ud i hele kroppen (vist med rødt) og returnerer via venerne til højre forkammer (vist med blåt). Lungekredsløbet: Fra højre hjertekammer ledes blodet via lungearterierne til lungerne og det iltede blod returnerer til venstre forkammer via lungevenerne.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 21
Blodkarrenes størrelse, vægtykkelse og opbygning.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 22
Fordelingen af blod til de enkelte organer i hvile og under arbejde med et minutvolumen på henholdsvis 5,8 L/min og 16,8 L/min.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 23. Venepumpen.
a. Når lægmusklerne trækker sig sammen, presses blodet opad i venerne.
b. Veneklapperne forhindrer tilbageløb når musklerne afslappes.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 24
Kondital hos eliteidrætsudøvere i forskellige idrætsgrene.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 26
I to-punkttesten estimeres den maksimale arbejdsbelastning, og ud fra denne kan konditallet beregnes.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 27
Oversigt over effekt af træning af den aerobe kapacitet.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 28
Lungeventilationen som funktion af stigende arbejdsintensitet hos utrænede og eliteidrætsudøvere.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 29
Hæmatokritværdien bestemmes ved at centrifugere en blodprøve i et tyndt glasrør og måle mængden af røde blodceller ift. den samlede væskesøjle.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-96-1

Kapitel 2: Muskler

Figur 30
De tre typer af muskelvæv.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 31. Glat muskulatur.
a. Single unit celler.
b. Multi unit celler.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 32
Hjertemuskulaturen består af små indbyrdes forbundne muskelceller. Gap junctions mellem de enkelte celler muliggør hurtig overførsel af nervesignaler, mens desmosomer sikrer at muskelcellerne ikke trækkes fra hinanden ved en kraftig kontraktion.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup & Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 33
Når motoriske nerver aktiverer biceps, kontraheres musklen, og armen bøjes. Tilsvarende er det triceps der er aktiv, når armen skal strækkes.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 34
Opbygningen af en muskel. Hver muskelfiber svarer til en celle der er opstået ved sammensmeltning af flere oprindelige celler – myoblaster.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 35
Muskelcellen er omgivet af en særlig cellemembran, sarcolemma. De enkelte myofibriller er omgivet af et netværk, det sarcoplasmatiske reticulum. Igennem T-rørerne kan aktionspotentialer hurtigt spredes til hele muskelfibren.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen & Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 36
a. Opbygningen af en myofibril.
b. Når musklen kontraheres, bliver afstanden mellem z-linjerne mindsket.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen & Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 37
Opbygningen af a. aktin med tropomyosin og troponin samt b. myosin.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 39
Den myotatiske og den antimyotatiske refleks.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 40a
Når den elektriske impuls når frem til endeknoppen, vil spændingsafhængige calciumkanaler åbnes, og calciumioner vil strømme ind. Det fører til frigivelse af acetylcholin til synapsekløften i den motoriske endeplade.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup & Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 40b
Efterhånden som aktionspotentialet spredes over myofibrillen, vil der strømme calcium-ioner ud af SR. Calcium-ionerne transporteres tilbage i SR vha. en ATP-forbrugende pumpe.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup & Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 41
a. Tropomyosin forhindrer at der dannes tværbroer når musklen er i hvile.
b. Ved binding af calcium-ioner til troponin fritlægges bindingsstederne.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 42
Tværbrocyklus. Den energi der får myosinhovederne til at trække i aktinmolekylerne, opnås ved spaltning af ATP. På figuren vises en binding mellem to molekyler som en prik (·).
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 43
Kraftudvikling. Ved stigende impulsfrekvens vil der ske en summation af den kraft, musklen kan trække sig sammen med. Ved meget høj impulsfrekvens vil musklen være vedvarende kontraheret og også opnå maksimal kraftudvikling. Det kaldes tetanus.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 44
Længde-spændingskurven på en isoleret muskel. Den totale muskelkraft er summen af den aktive kraft, der opstår ved aktiv sammentrækning, og den passive kraft der opstår hvis musklen før kontraktionen udstrækkes ud over sin hvilestilling.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 45a
Eksempler på hvor hurtigt muskler opnår maksimal kraftudvikling. Øjets muskler, m. rectus lateralis (RL), består primært af hurtige muskelfibre, mens flyndermusklen, m. soleus (S), især har langsomme muskelfibre. Den tohovede lægmuskel, m. gastrochnemius (G) har både hurtige og langsomme muskelfibre.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 45b
Øjets muskler.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 45c
Underben med flyndermuskel og den tohovedet lægmuskel.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 46
Egenskaber for de tre muskelfibertyper. De glycolytiske enzymer er enzymer der er aktive i glycolysen, mens de respiratoriske enzymer er aktive i citratcyklus.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 47
Fordeling af muskelfibertyper i lårmuskel hos mandlige eliteudøvere og utrænede.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 48
Energigivende processer i de tre første minutter af en intensivt fysisk aktivitet.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 49
Effekt af styrketræning.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 50
Under fysisk aktivitet producerer muskelcellerne en lang række myokiner.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-96-1

Kapitel 3: Enzymtyper og carbohydraternes intermediære stofskifte

Figur 54
Pyruvat her vist på sin syreform. Glucose omdannes gennem ti deltrin til to molekyler pyruvat. Det systematiske navn for pyruvat er 2-oxopropanoat.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 55
Oversigt over carbohydraternes intermediære stofskifte bestående af glycolyse, omdannelse af pyruvat til acetyl-coenzym A, citratcyklus og oxidativ phosphorylering. Desuden er vist en lactatgæring som finder sted, når der ikke er dioxygen til stede.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 56
Sammenhæng mellem katabole processer (katabolisme) og anabole processer (anabolisme).
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 57
Oversigt over de syv hovedklasser af enzymer og eksempler på reaktioner de katalyserer.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Hanne Wolff & Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 58
Oxiderede og reducerede former af coenzymerne NADH og FADH₂.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Hanne Wolff | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 59
a. ATP og b. acetyl-coenzym A før og efter afgivelse af funktionel gruppe (hhv. phosphat og acetyl (ethanoyl)).
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Hanne Wolff | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 60
Omdannelsen af pyruvat til ethanol katalyseres af en lyase efterfulgt af en oxidoreduktase.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Hanne Wolff | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 61a
Omdannelse af fumarat til malat.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Hanne Wolff | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 61b
3D-struktur af fumarathydratase.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 62a
DNA-ligaser sammenføjer brud eller huller i DNA-strenge.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Claus Lunau | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 62b
Energien til processen kommer fra spaltning af ATP.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Claus Lunau | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 63
ATP-syntase er en translokase da den flytter hydroner gennem membranen. Det frigiver energi til ATP-dannelse.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 64a. Glycolysen.
Investeringsfasen.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Hanne Wolff & Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 64b.Glycolysen.
Udbyttefasen.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Hanne Wolff & Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 65
Pyruvats videre omdannelse til CO₂ og H₂O under aerobe forhold, eller til fx lactat eller CO₂ og ethanol under anaerobe eller hypoxiske forhold.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 66b
Pyruvat omdannes ved reduktion til lactat.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Hanne Wolff | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 67
Aerob respiration af glucose. I fase 1 omdannes glucose via glycolysen til pyruvat og derefter til acetyl-CoA. Der afgives elektroner til NAD⁺og fraspaltes carbondioxid. I fase 2 indgår acetyl-CoA i citratcyklus, der afgives igen elektroner og fraspaltes carbondioxid. I fase 3 transporteres elektroner der er blevet afgivet til coenzymer i fase 1 og 2 gennem elektrontransportkæden, og elektronerne reducerer til slut dioxygen så der dannes vand. Energien der frigives i fase 3, anvendes til syntese af ATP.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 68
Oxidativ decarboxylering af pyruvat ved hjælp af enzymkomplekset pyruvatdehydrogenase.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Hanne Wolff | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 69
Citratcyklus.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Hanne Wolff & Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 71
Elektrontransportkæden og ATP-syntasen placeret i mitochondriets indre membran.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 72
H⁺-transporterende to-sektor ATPase og dens placering i den indre membran af mitochondriet.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 73
ATP-regnskab for oxidation af et molekyle glucose.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 74
Regulering af ATP-produktion. Grøn betyder at stoffet fremmer processen, mens rød betyder at stoffet hæmmer processen.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 75
Feedback-inhibering.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Kapitel 4: Enzymkinetik

Figur 76.
Tertiærstrukturer for forskellige enzymer der omtales i kapitlet.
a. Katalase.
b. Chymotrypsin.
c. Rubisco.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 77
Et substrat bindes til et enzyms aktive center og frigives igen som et produkt.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 78
Energiprofil for en enzymkatalyseret reaktion.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 79a
Når et substrat bindes til enzymet, tilpasses enzymets struktur efter substratet – induced fit. De stiplede linjer viser enzymets form når substratet ikke er bundet.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 80
Enzymet chymotrypsin spalter en peptidbinding i tre trin.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Hanne Wolff & Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 81
Reaktionshastigheden øges med substratkoncentrationen indtil et vist punkt hvor alle enzymmolekyler har bundet substrat.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 82
Reaktionshastighed som funktion af enzymkoncentration.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 83
Reaktionshastigheden øges med temperaturen indtil et vist punkt hvor yderligere forøgelse af temperaturen denaturerer enzymet.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 84
Når et protein denatureres, ødelægges de intermolekylære bindinger så proteinet mister sin 3D-struktur.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup & Hanne Wolff | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 86a
pH-optimum for udvalgte enzymer.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 86b
pH-optimum for pepsin og chymotrypsin.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 87
Ladningen af sure og basiske sidekæder er afhængig af pH-værdien i det omgivende miljø.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 88
En kompetitiv inhibitor konkurrerer med substratet om at binde til enzymet. Binding af substrat favoriseres når koncentrationen af substrat er høj. Binding af inhibitor favoriseres når koncentrationen af substrat er lav.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 89
Enzymet succinatdehydrogenase (SDH) katalyserer omdannelsen af succinat til fumarat i citratcyklus. Malonat er en kompetitiv inhibitor.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup & Hanne Wolff | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 90
Eksempler på lægemidler der er kompetitive inhibitorer.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 91
En non-kompetitiv inhibitor bindes ikke til det aktive center, men ændrer strukturen af det aktive center.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 92
Acetylgruppen i acetylsalicylsyre bindes til enzymet COX hvorved enzymet ødelægges.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup & Hanne Wolff | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 93
Når substratkoncentrationen er lavere end K_M, er det en 1. ordens reaktion, og når substratkoncentrationen er høj, er det en 0. ordens reaktion.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 94
Udvalgte enzymers funktion, substrat og turnover-number.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 95
Begyndelseshastigheden bestemmes som tangentens hældning.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 96
Forsøgsresultater fra et eksperiment med alkalisk phosphatase. En regression til Michaelis-Menten ligningen viser værdierne af K_M og v_max.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 97
Lineweaver-Burk plot.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 98
Kompetitive og non-kompetitive inhibitorers indflydelse på de kinetiske parametre som kan aflæses i et a. Michaelis-Menten plot og b. Lineweaver-Burk plot.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Kapitel 5: Immunforsvaret

Figur 101
De forskellige celletyper og molekylære komponenter i det ydre, det uspecifikke og det specifikke immunforsvar.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 102
Det ydre forsvar med de forskellige fysiske og kemiske barrierer.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Claus Lunau | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 103
Fagocytose af en mikroorganisme. En makrofag dræber en mikroorganisme ved at omslutte den med cellemembranen og nedbryde den intracellulært.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 104
Tre typer granulocytter.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 105
Monocytter modnes til makrofager i kroppens væv.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 106
Dendritceller migrerer til lymfeknuderne efter optagelse af indtrængende mikroorganismer og kan derved aktivere det specifikke immunforsvar.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 107
NK-celler kan identificere og ødelægge virusinficerede celler, eller celler der er unormale fx kræftceller.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 108
Histamin er et vigtigt signalstof der udskilles af mastcellerne.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Hanne Wolff | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 109
Komplementsystemets forskellige virkemåder.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 110
En virusinficeret celle udskiller interferon. Herved hæmmes produktion af nye viruspartikler i de omkringliggende celler.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 112
Ved en typisk inflammationsreaktion forekommer der hævelse, smerte, rødmen og varme, se tekst for forklaring.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Claus Lunau | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 114
Antigenpræsentation. T-dræberceller genkender antigener på MHC I vha. CD8. T-hjælpeceller genkender antigener på MHC II vha. CD4.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 115
T-lymfocytterne er en del af det specifikke immunforsvar.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 116
B-lymfocyt med B-cellereceptor (BCR) der er et membranbundet monoklonalt antistof.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 117
Grundstrukturen af antistofklassen IgG der har en Y-formet struktur.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 118
Antistofferne opdeles i fem klasser – IgG, IgA, IgD, IgE og IgM.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 119
Den relative mængde af IgG og IgM i blodet første og anden gang man udsættes for et bestemt antigen.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 120
Den relative mængde af interferon, NK-celler, T-celler, antistoffer og virus under en virusinfektion.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 121
De forskellige reaktioner under bekæmpelse af en typisk virusinfektion. De enkelte numre er forklaret i teksten.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 123
Forskellige typer af virus.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 124
Opbygningen af forskellige virustyper
a. Herpex simplex og
b. Influenza.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 126
Oversigt over forskellige virustyper.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 127
Infektionscyklus for influenzavirus, se tekst for forklaring.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 128
Infektionscyklus for hiv.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 129
a. En bakteriofag angriber en bakterie, og dens genom indføres i bakterien. Bakteriens Cas-protein-kompleks registrerer det fremmede arvemateriale, og sekvenser af det virale DNA indsættes i bakteriens DNA. Derved kan bakterien hurtigt genkende fremtidige virusangreb.
b. Ved næste angreb genkendes virusgenomet af Cas-komplekset. Cas-komplekset klipper arvematerialet fra bakteriofagen i mindre stykker, og de mindre stykker bekæmpes herefter af et system af proteiner.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 130
Det danske vaccinationsprogram. Vaccination er frivillig, men anbefales af Sundhedsstyrelsen.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 132
Modificeret mRNA-molekyle der, udover koden for spikeprotein, indeholder en RNA-‘hætte’ der starter translationen, og en Poly-A-hale med mange adenin-baser som øger stabiliteten af molekylet.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 133
Princippet i mRNA-vaccine mod SARS-CoV-2.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 136
I en direkte ELISA-test påvises antistof/antigen ved kobling med et kompleks af et primært antistof med enzym. I den indirekte ELISA-test sker der en påvisning af antistof/antigen ved kobling af et kompleks af sekundært antistof med enzym.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 137
Princippet i en indirekte Elisa-test, se tekst for forklaring.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 138
a. Kræftcelle med checkpointprotein PD-L1 der bindes til PD-1-receptoren på T-dræberceller, og derved forhindrer T-cellen i at dræbe kræftcellen.
b. Ved checkpoint immunterapi blokeres bindingen af PD-L1 til PD-1 med anti-PD-L1 eller anti-PD-1 og derved er det muligt for T-dræbercellen at dræbe kræftcellen.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Kapitel 6: Antibiotika og resistens

Figur 141
Antibiotika angriber bakteriecellen på forskellige måder.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 142
a. Strukturformel for benzylpenicillin der også kaldes penicillin G.
b. Generel strukturformel for penicilliner.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Hanne Wolff | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 143
Cellevæggens opbygning hos grampositiv bakterie.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 144
Penicillin og vancomycin hæmmer cellevægsdannelsen ved at hæmme serintype-D-ala-D-ala-carboxypeptidase.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 145
Vancomycin hæmmer carboxypeptidasen ved at danne hydrogenbindinger til de peptider der skal danne tværbroer.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Hanne Wolff | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 146
Polymyxins virkning på cellemembranen.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 147
Tetracyclin binder til ribosomets lille subunit hvorved tRNA ikke kan bindes.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 148
Generel strukturformel for fluoroquinolon. X kan være C eller N, og R kan være ens eller forskellige sidegrupper.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Hanne Wolff | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 150
Vækstkurve for Penicillium chrysogenum. Penicillin dannes først i den stationære fase da det er en sekundær metabolit.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 151
Udviklingen i mængden af udskrevet antibiotika hos de praktiserende læger i Danmark i perioden 2012-2021. Det ses at mængden af makrolider, tetracycliner og fluoroquinoliner sammen med de β-lactamase-sensitive penicilliner i den viste periode generelt har været faldende.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 152
Resistensudvikling der skyldes selektion på grund af antibiotika i miljøet.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 153
a. Ved konjugation overføres en kopi af plasmidet til en anden bakterie.
b. Ved transduktion optager en bakteriofag en del af bakteriekromosomet og overfører det til en ny bakterie.
c. Fritliggende DNA optages gennem cellemembranen ved en transformation.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 154
Resistensmekanismer.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 155
Mutation i peptidkæde forhindrer at vancomycin bindes og dermed ophæves vancomycins hæmning af bakteriens cellevægsdannelse.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 156
Landbrugets forbrug af antibiotiske vækstfremmere (orange) og dyrlægeordineret antibiotika (mørkerød) i perioden 1994-2021. Forbruget af dyrlægeordineret antibiotika har siden år 2000 været ca. dobbelt så stort som forbruget til mennesker (grøn).
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 158
Fordelingen af antibiotika til dyr i år 2021 hvor det samlede forbrug var på ca. 88 tons.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 159
Antal tilfælde af infektioner med methicillinresistente Staphylococcus Aureus (MRSA) i Danmark 2000-2021.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 160
Fordeling af MRSA-infektioner opgjort på smittekilder.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 161
Forekomsten af MRSA i europæiske lande.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 162a
Antal urinprøver med forekomst af E. coli. Tallet var i 2021 på 99.077 E. coli-positive prøver.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 162b
Andelen af prøver hvor E. coli viser resistens mod et givent antibiotikum. Tallene i parentes er fra 2021 og angiver hvor mange E. coli positive prøver, der er blevet testet for det pågældende antibiotikum.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 164
Metagenomanalyse. DNA fra resistente bakterier indsættes i et plasmid. E. coli transformeres med det rekombinerede plasmid. De transformerede bakterier udplades på agarplader hvor der er tilsat forskellige antibiotika til hver plade. Kun bakterier der er transformeret med et resistensgen, vil vokse på pladen. Resistensgener kan opformeres og sekvensbestemmes ved NGS-teknologi.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 165
Strukturformel for thioridazin.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Hanne Wolff | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 166
Vækstforsøg med MRSA. CFU betyder colony forming units.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 167
Forskellige typer af antimikrobielle peptider.
a.   LL-37.
b.   Human lactoferricin.
c.   Human β-defensin.
d.   Indolicidin.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 168
a. De positivt ladede antimikrobielle peptider bindes til de negativt ladede bakteriemembraner.
b. De antimikrobielle peptider borer sig ned i membranen.
c. Der dannes en pore i bakteriecellemembranen, hvorved bakterien dør pga. osmose.
d. Antimikrobielt peptid er trængt ind i bakteriens cytoplasma og binder til et intracellulært protein.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 170
a. Bakteriofagers lytiske cyklus.
1.   Bakteriofagen bindes til cellevæggen.
2.   Injektion af DNA.
3.   Replikation.
4.   Proteinsyntese af bakteriofag-partikler.
5.   Bakteriofager samles.
6.   Bakterien lyserer og frigiver bakteriofag-partikler.
b. Overfladeproteinet er afgørende for at bakteriofagen kan bindes til cellevæggen. Holiner danner en pore i cellemembranen som enzymet endolysin kan trænge igennem hvorved cellevæggen ødelægges, og bakteriofager kan spredes til andre celler.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 171
Model af liposom. Overfladen er opbygget af et dobbeltlag af phospholipider og danner en kugle med et væskefyldt hulrum.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Kapitel 7: DNA-teknologi og proteinoprensning

Figur 173
Oversigt over rekombinant DNA-teknik.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 175
Restriktionsenzymerne XbaI og EcoRI skærer DNA-strengene så der dannes sticky ends.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 177
Blunt ends.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 178
Primerne (blå) indeholder genkendelsessekvensen for et restriktionsenzym (lilla), og dermed vil PCR-reaktionens produkt indeholde genkendelsessekvensen i begge ender.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 179
Plasmid. Plac er promotoren (P) der styrer udtrykket af lacZ-genet. Amp^R er genet der koder for ampicillinresistens, ori og polylinker beskrives i teksten. I midten står plasmidets navn og antal basepar.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 180
Plasmid skåret med ét eller to restriktionsenzymer.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 181
DNA-ligase katalyserer dannelsen af en phosphodiesterbinding mellem to nucleotider således at phosphat-gruppen i 5’ enden bindes til OH-gruppen i deoxyribosen i 3’ enden.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Hanne Wolff | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 182
Transformation af bakterier kan foretages ved a. elektroporation og b. varmechok.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 185a
LacZ som selektivt markørgen. X-gal omdannes til et blåt pigment af enzymet β-galactosidase.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Hanne Wolff | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 185b
LacZ-genet koder for enzymet β-galactosidase. I et rekombinant plasmid er LacZ-genet ødelagt.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 187
Biofarmaceutisk medicin der består af proteiner.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 188
Fordele og ulemper ved biofarmaceutisk medicin produceret med rekombinant DNA-teknik.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 189
Insulinproduktion. Humant insulin produceres i rekombinante gærceller.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 190a
Aminosyresekvensen i insulin aspart, hvor pro28 i B-kæden er ændret til aspartat.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 190b
Insulin aspart forbliver som en monomer hvorimod almindelig humant insulin danner dimerer og hexamerer.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 191
Faktor IX. De blå, lilla og røde områder viser selve polypeptidkæden. De grønne molekyler er carbohydrater påsat efter translationen.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 192
Fremstilling af hybridomceller.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Claus Lunau | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 193
Et antigen indeholder flere epitoper.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 194a
Dot blot.
Antigen påføres hele overfladen af en proteinbindende membran (nitrocellulosemembran). Antistofferne der skal testes, påsættes dråbevis på membranen som prikker. Disse antistoffer betegnes som primære antistoffer. Dernæst tilsættes et sekundært antistof som vil genkende alle primære antistoffer fra den samme art af fx mus. Det sekundære antistof vil være koblet til et enzym. Herefter tilsættes et substrat som enzymet vil omdanne til en form for lysende produkt. Dette signal opfanges og kan aflæses som en mørk plet.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 194b
Dot blot.
Jo bedre det primære antistof binder til antigenet, jo kraftigere en plet vil fremkomme.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 195c
CHO-celle transfekteret med rekombinant plasmid kan producere et biofarmaceutisk protein.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 196
Glycosylering. N-glycan glycosylering af asparagin kan forekomme når den findes i kombinationen asparagin-x-threonin, hvor x er en vilkårlig aminosyre.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Hanne Wolff | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 197
Epo har fire glycosyleringssteder.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 198a
ADCC-respons.
Terapeutiske antistoffer kan inducere celledød via en ADCC-respons.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 200a
Kloner skabes ved fortynding af en heterogen cellekultur.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 201
Vækstmediets indflydelse på antistofproduktionen i en cellelinje.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 202
Trinvis oprensning og analyse af protein.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 203
Sammenligning af molarmasse og molekylmasse for et protein. De ses at molarmassen 1 g/mol svarer til molekylmassen 1 dalton.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 204
Nettoladning som funktion af pH for proteinerne albumin (grøn) og hæmoglobin (gul). pI kan aflæses, når graferne skærer den vandrette linje hvor nettoladningen er 0.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 205
Lysozym ødelægger bakterieceller.
a. En nydannet peptidoglycan-monomer består af et disaccharid dannet af N-acetylglucosamin (NAG) og N-acetylmuraminsyre (NAM) hvor der til NAM er et peptid bestående af fem aminosyrer. NAM er desuden fastgjort til cellemembranen via et lipid. Monomerer tilføjes den voksende peptidoglycankæde ved hjælp af enzymet peptidoglycan-glycosyltransferase.
b. Lysozym hydrolyserer bindingen mellem to monomerer og ødelægger derved cellevæggen.
c. Lysozym danner huller i cellemembranen. Det skyldes enzymets positive nettoladning som tiltrækkes til bakteriernes cellemembran, der er negativt ladet på overfladen.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 206a
Strukturformel for opløsningsmidlet Triton X-100.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Hanne Wolff | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 206b
Triton X-100 placeret i cellemembran.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 207
Princippet i gradientcentrifugering.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 208
Princippet i fældning af proteiner. Her følges to proteiners opløselighed som funktion af saltkoncentrationen (sorte og blå prikker og grafer). Da deres opløselighed er forskellig, kan de adskilles ved fældning og dermed oprenses.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 209
Princippet i dialyse.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 210
Princippet i søjlekromatografi.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 212
Princippet i gelfiltrering.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 213
Ionbytningskromatografi. Agarose- eller cellulosekugle med henholdsvis negativt ladet carboxylatgruppe og positivt ladet diethylaminoethylgruppe (DEAE).
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 214a
Princippet i en kationbytning.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 214b
Illustration af ligevægten.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 216
Princippet i HPLC.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 218
Kemisk struktur af SDS.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Hanne Wolff | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 219
Denaturering af protein ved hjælp af SDS.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 220
Dithiothreitol bryder ved reduktion disulfidbindinger mellem cysteinsidekæder.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Hanne Wolff | ISBN 978-87-93647-96-1

Kapitel 8: Stamceller, genmodificering og kloning

Figur 222
Fra stamcelle til differentieret celle.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 223
Ud fra stamceller kan der ske en differentiering til forskellige celletyper.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 224
Forskellige niveauer af genregulering.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Claus Lunau | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 226
Kemiske ændringer af histonhaler og DNA er eksempler på epigenetiske markører.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Claus Lunau | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 227
Et nucleosom omviklet af DNA. Øverst til venstre stikker en histonhale ud.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 228
Acetylering og deacetylering af lysin.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Hanne Wolff | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 229
De hyppigste aminosyremodifikationer i histonhaler.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 230
Methylering af cytosin.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Hanne Wolff | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 232
Transskriptions-initieringskompleks.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 233
Transskriptionen kan a. øges via enhancer-sekvenser, eller b. hæmmes via silencer-sekvenser.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 234
Alternative splejsninger.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 235
En hårnålestruktur er et eksempel på en sekundærstruktur der kan dannes i mange nucleotidstrenge.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 236
Oversigt over stamcelletyper.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 238
Blastocyst. En blastocyst består af to celletyper; det ydre cellelag og den indre cellemasse.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 239
En indfoldning i blastocysten starter dannelsen af tre kimlag. På figuren er angivet eksempler på celletyper der senere udvikles.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 240
Differentiering af en hæmatopoietisk stamcelle.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 241
Isolering af embryonale stamceller.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 242
Knoglemarvstransplantation hvor celler udtages fra en donor med en passende vævstype, og gives til patienten.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Claus Lunau | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 244
Fremstilling af iPS.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 246
Myc og Max danner tilsammen en transskriptionsfaktor der regulerer gener involveret i celledeling. Denne funktion gør at Myc er et proto-oncogen. Hvis Myc muterer så celledeling stimuleres, er Myc nu blevet til et oncogen, som øger risikoen for udvikling af kræft.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 247
Forskellige stadier i en behandling med iPS.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 249. RNA-interferens.
a. dsRNA bruges i cellekulturer til en midlertidig knockdown af et gen.
b. shRNA kan benyttes i hele organismer og fører til en længerevarende knockdown.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Claus Lunau | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 250
Princippet i genterapi. En virusvektor leverer genet til målceller hvor det integreres i genomet og udtrykkes. Celler kan behandles i en cellekultur (in vitro) eller direkte i patienten (in vivo).
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Claus Lunau | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 251
Genterapi mod arvelig øjensygdom. Øjensygdommen LCA nedarves homozygot recessiv og skyldes en mutation i genet RPE65. Blindhed opstår fordi genfejlen forhindrer øjets nethinde i at opfange lys. Behandlingen udføres ved at føre en kanyle med en virusvektor der indeholder genet for RPE65, ind til nethindecellerne bagerst i øjet. Når RPE65-proteinet udtrykkes, bliver fotoreceptorcellerne i stand til at opfange lys og sende signaler til hjernen. Patienten genvinder hermed sit syn.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 252
CRISPR-Cas9. sgRNA fører Cas9 til den DNA-sekvens der skal redigeres. PAM er en tre-base-sekvens som Cas9 bruger til at åbne DNA’et.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Claus Lunau | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 253
tracrRNA og crRNA.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Claus Lunau | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 254
Reparation af dobbeltstrenget DNA-brud.
a. Ikke-homolog reparation fører ofte til fejl i genet pga. bortfaldne (deletion) eller indsatte (insertion) baser.
b. Homolog rekombination kan cellen udføre når en DNA-skabelon er til stede. En kopi af skabelonen indsættes i DNA’et, og der med tilføjes en specifik modifikation til det CRISPR-skårede gen.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Claus Lunau | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 257
Gensplejsning af planter ved hjælp af Agrobacterium tumefaciens.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Claus Lunau | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 258
Kloning ved kernetransplantation. Kloningsprocessen er hårdfør ved cellerne, og kun en lille fraktion overlever og begynder at dele sig.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Claus Lunau | ISBN 978-87-93647-96-1

Kapitel 9: Anvendt bioinformatik - sekvensanalyse

Figur 261
Bioinformatik kan bruges til at analysere mange forskellige typer biologiske data.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 263
Forskellige dele af genomet bruges som stregkodegener i forskellige organismegrupper.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 265
Biologiske sekvenser kan både være nucleotid- og aminosyresekvenser.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 266
At en bestemt baseposition kan indeholde én af flere forskellige baser kan vises med de viste symboler.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 267
Deoxynucleotid og dideoxynucleotid.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Hanne Wolff | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 270
Aminosyrerne kan både angives med 3- og 1-bogstavsforkortelser.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 271
Homologe sekvenser er gennem evolutionen udviklet fra den samme oprindelige sekvens.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 272
Eksempel på et alignment af et udsnit af mitochondriegenomet fra udvalgte primater.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 273
Mutationer inddeles i to overordnede typer: Transitioner og transversioner.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup & Hanne Wolff | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 274
Pointsystem til alignment af nucleotidsekvenser.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 275
Ud fra et pointsystem kan man beregne en totalscore for et givent nucleotidalignment. Med det anvendte pointsystem antages det at det alignment der får den højeste score, er det bedste bud.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 277
Den empirisk baserede substitutionsmatrice BLOSUM62 bruges til alignment af proteinsekvenser.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 278
Pointsystem til alignment af proteinsekvenser.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 279
Ud fra et pointsystem kan man beregne en totalscore for et givent proteinalignment. Med det anvendte pointsystem antages det at det alignment der får den højeste score, er det bedste bud.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 280
Assembly-algoritmer kan bruges til at samle en konsensussekvens ud fra tilfældigt dannede shotgunsekvenser.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 281
Store andele af eukaryote organismers genomer består af repetitive elementer. DNA-transposoner, LTR-retrotransposoner, SINE og LINE er alle eksempler på såkaldte transposable elementer som er dele af humant DNA der har et viruslignende ophav, og som findes i et stort antal i genomet.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 282
Der er en positiv sammenhæng mellem antallet af AMY1-genkopier og produktion af α-amylase i spytkirtlerne hos mennesker.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 283
Mængden af data i Genbank er vokset eksplosivt de sidste fire årtier. Bemærk den logaritmiske skala på y-aksen.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 284
Forskellige versioner af BLAST er målrettet forskellige typer søgninger.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 286
Ved hjælp af artsspecifikke primere kan man undersøge om en prøve indeholder DNA fra udvalgte arter.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Claus Lunau | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 289
Princippet i DNA-metabarcoding.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 291
Kemisk struktur af fluorophoren 6-carboxyfluorescein (FAM).
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Hanne Wolff | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 292
Graf fra en multiplex qPCR med tre forskellige TaqMan-prober.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 293
Ved at kombinere specifikke analyser af 16S rRNA-gener med metagenomanalyser kan man opnå ny viden om bakteriesamfund.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 294
Typer af mikroorganismer der er overrepræsenteret i denne persons prøve i forhold til den generelle befolkning.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 296a
Eksempel på princippet i associationskortlægning.
Bestemmelse af en gruppe syge personers genotype i forskellige alleller vha. en SNP-chip.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 296b
Eksempel på princippet i associationskortlægning.
Sammenligning af sygdomsgruppen med en rask kontrolgruppe.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 297
Eksempel på udvalgte dele af en genetisk profil.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Kapitel 10: Planters biologiske produktion

Figur 299
Fotosyntesen består af to processer, den lysafhængige og den lysuafhængige proces. I den lysafhængige proces omdannes lysenergi til kemisk energi i ATP og NADPH, og i den lysuafhængige proces anvendes kemisk energi i ATP og NADPH til at danne glucose ud fra carbondioxid.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 302
Chloroplaster er omgivet af en dobbeltmembran. Inden i findes en foldet membran der kaldes thylakoidmembranen. Rummet mellem den indre membran og thylakoidmembranen kaldes stroma.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 303
Mange chlorophylmolekyler er samlet i fotosystemer i thylakoidmembranen.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup & Hanne Wolff | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 304
Absorptionsspektrum for chlorophyl a og b samt carotenoider.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 305
Hydrogenbindinger mellem glucoseenheder i cellulosepapir. Når en prøve absorberes, vil nogle af cellulosens egne hydrogenbindinger udskiftes med hydrogenbindinger til stoffer i prøven.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Hanne Wolff | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 306
a. Prøver påføres i bunden af en TLC-plade (den stationære fase).
b. Pladen placeres i et kromatografikar der er mættet med løbevæsken (den mobile fase).
c. Løbevæsken suges op gennem pladen, og stoffer afsættes i forskellige højder.
d. Resultat af tyndtlagskromatografi.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 309
Energi i de elektroner der transporteres i de lysafhængige reaktioner.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 311
Ved reduktion af plastoquinon dannes plastoquinol.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Hanne Wolff | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 312
Den tertiære struktur af plastocyanin. Proteinets cofaktor (blågrøn kugle) er Cu²⁺.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 315
Hastigheden af fotosyntesen afhænger af lysintensiteten, koncentrationen af carbondioxid og af temperaturen.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 316
Co-kultur af fotosyntetiserende cyanobakterier og en genmodificeret bakterie der kan producere bioplastik.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 317
Omvendt fotosyntese. En kolbe tilsættes plantemateriale, chlorophyl, ascorbinsyre og enzymet LPMO. Når blandingen udsættes for lys, bliver enzymet meget mere effektivt, og komplekse carbohydrater i plantematerialet nedbrydes til simple carbohydrater.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 318
Princippet i omvendt fotosyntese.
* angiver en exciteret elektron. LPMO indeholder cofaktoren Cu²⁺.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Hanne Wolff | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 319
a. Forsøgsbetingelser for de tre forsøg.
b. Resultater af de tre forsøg vist som procentdel af cellulose der nedbrydes ved omvendt fotosyntese.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Kapitel 11: Økosystemer

Figur 320
Et økosystem påvirkes både af biotiske og abiotiske faktorer.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 323
Eksempler på kemolithoautotrofe organismer.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 325
Anvendelse af produktet fra fotosyntesen i en plantecelle. Planter kan oplagre energi i cellerne som polysaccharid, ofte stivelse.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 328
Beregning af BPP ved iltmetoden.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 329
Biomasseproduktionen i et kystnært økosystem. Den største del af biomassen er fødekædens første led i form af alger og planter. Der mistes energi til respiration for hvert fødekædeled, derfor er biomassen mindst i fødekædens sidste led.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 330
Hektarudbytte for korn og raps. Tallene repræsenterer det gennemsnitlige udbytte i t/ha. Rug, havre og raps dyrkes primært som vinterafgrøder.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 331
Græsningsfødekæde og nedbryderfødekæde. Det første led i græsningsfødekæden er levende planter og alger som laver fotosyntese. Alle organismer dør på et tidspunkt og kan dermed ende i nedbryderfødekædens første led.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 334
Energipyramide for en græsningsfødekæde. Organismer der er placeret på samme trin som primærproducenterne i en fødekæde, siges at være på samme trofiske niveau. Det betyder at de samme arter kan være placeret på flere trofiske niveauer afhængigt af fødevalg.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 335
Fødekædeeffektivitet for forskellige organismer.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 336
Makronæringsstoffer og udvalgte mikronæringsstoffer for planter, i den form de optages på, samt eksempler på deres funktion.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 337
Optagelse af næringsioner. Jordpartiklernes negative overflade tiltrækker positive næringsioner. Vha. ionbytning kan planterne øge frigivelsen af positive næringsioner fra jordpartiklerne og dermed lette optagelsen af dem.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 338
De generelle principper i et stofkredsløb der får næringsionerne til at cirkulere i et kredsløb.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 341
De kemiske reaktioner i N-kredsløbet.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 342
Biologisk N-fiksering udført af bakterieslægten Rhizobium i rodknolde hos bælgplanter som fx ærter.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 347
Mykorrhiza. Svampens mycelium i jorden danner forbindelse med træets rødder. Birkerørhat, også kaldet skælrørhat, er en mykorrhizasvamp der vokser ved birketræer. Svampens frugtlegemer kan findes i august-september.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 349
Bæredygtighed omhandler sociale, økonomiske og miljømæssige aspekter.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Elin Steffensen | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 351
Vandforbrug til animalsk produktion. De tegnede tønder angiver et omtrentligt overblik ift. de faktiske tal for vandforbruget pr. kg produkt.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 352
Kødforbrug i verden angivet som kg kød pr. person pr. år. Baseret på FN's fødevaredata.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Troels Vidding Boesen | ISBN 978-87-93647-96-1

Kapitel 12: Miljøteknologi

Figur 355
Udviklingen i indhold af menneskeskabte drivhusgasser i atmosfæren i perioden 1990-2019.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 356
Globalt opvarmningspotentiale (GWP) i en tidshorisont på 100 år for de hyppigste drivhusgasser. Tallet fortæller hvor stor effekten af et gasmolekyle er på den globale opvarmning i atmosfæren, sammenlignet med et molekyle carbondioxid, hvis potentiale sættes til 1.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 357
Bioethanol er et CO₂-neutralt brændstof, idet carbonatomerne indgår i et hurtigt kredsløb.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 358
Tre typer af biomasse som kan omdannes til bioethanol.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 359a
Oversigt over produktion af biomethanol.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 360
Den globale elproduktion fordelt på kilder. Det ses at andelen af vedvarende energikilder som sol og vind stiger, mens andelen af kul har en faldende tendens.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 361
Negativt ladet jordpartikel. Det ses at negativt ladede ioner som fx nitrat, NO₃^–, frastødes og udvaskes nemt fra jorden, mens positivt ladede ioner som ammonium, NH₄⁺, tiltrækkes og i højere grad hindres i blive udvasket.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 363
Vandføringsvægtet koncentration af a. nitrogen og b. phosphor. Vandføringsvægtet betyder at man ved angivelse af koncentrationerne har korrigeret i forhold til nedbørsmængden de forskellige år, så tallene fra år til år er mere sammenlignelige. Derved giver det et mere retvisende billede af udviklingen.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 364
Miljøkrav til udledt spildevand. Kilde: Spildevandsbekendtgørelsen.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 365
Bestemmelse af biokemisk iltforbrug BI5.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 367
Absorptionsspektrum for molybdænblåt.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 368
Standardkurve for absorbans af molybdænblåt målt ved bølgelængden 690 nm. Værdierne på x-aksen angivet som koncentrationen af phosphat.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 373
Vækst af PAO under forskellige forhold i renseanlægget.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 374
a. Nitrifikation ved hjælp af Nitrosomonas og Nitrospira.
b. Nitrifikation vha. nyopdaget Nitrospira-bakterie.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 378
Den anaerobe nedbrydning af organisk stof i et biogasanlæg består af tre hovedprocesser: Hydrolyse, fermentering/syredannelse og methandannelse.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 379
Procesdiagram for Aalborg Renseanlæg Vest. Kilde: Ålborg Forsyning.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 380
Eksempel på lipid fra anammoxbakterie. Den øverste kæde indeholder en cyclohexanring og tre cyclobutanringe, mens den nederste kæde indeholder fem cyclobutanringe.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Hanne Wolff | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 382
Principskitse i projektet Billund BioRefinery. Gengivet med tilladelse fra Billund Vand & Energi A/S og Krüger A/S.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 386
Kortet viser de vandforsyningsboringer som er påvirket af nitrat, målt i perioden 2017-2021. De røde prikker viser boringer der har et indhold af nitrat, der er højere end den tilladte værdi på 50 mg/L.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 387a
Pesticider og deres nedbrydningsprodukter der typisk forekommer i dansk grundvand. Alle de viste pesticider er ukrudtsmidler. Desethylatrazin er et nedbrydningsprodukt fra atrazin. Desisopropylatrazin er et nedbrydningsprodukt fra atrazin og simazin. Hydroxyatrazin er et nedbrydningsprodukt fra atrazin. Desethylerbutylazin er et nedbrydningsprodukt fra terbutylazin. BAM er et nedbrydningsprodukt fra 2,6-dichlorobenzonitril. Sidstnævnte er ikke på listen da det hurtigt nedbrydes til BAM.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 387b
Som man kan læse af de systematiske navne og se på de to eksempler på strukturer, så er det alle chlorholdige aromatiske forbindelser som er svært nedbrydelige.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Hanne Wolff | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 388
Kortet viser de vandforsyningsboringer hvor man har undersøgt for pesticider i perioden 2017-2021. Resultaterne er opdelt i tre koncentrationsintervaller hvor mindst et pesticid er påvist mindst én gang over kravværdien (>0,1 μg/L), mindst ét pesticid er påvist mindst én gang under kravværdien (0,01-0,1 μg/L), eller pesticider ikke er påvist.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 390
Nedbrydning af BAM. Processerne oxidation, decarboxylering og dechlorinering kan udføres af mange typer mikroorganismer. Men den første proces som kaldes en deaminering, kræver tilstedeværelse af højt specialiserede bakterier. De tilhører en art inden for slægten Aminobacter.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Hanne Wolff | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 391
Pesticidforurenet vand renses ved membranfiltrering hvorved der produceres koncentreret pesticidholdigt vand der efterfølgende renses i et biologisk sandfilter.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 392
Aquaporin der lader vand passere ved osmose.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup | ISBN 978-87-93647-96-1

Figur 393
Princip i osmotisk membran til koncentrering af pesticider. Vand suges ud af det pesticidforurenede grundvand ved brug af en koncentreret saltopløsning, hvorved pesticiderne koncentreres i fødestrømmen. Ioner fra den koncentrerede saltopløsning kan diffundere modsat vej over osmosemembranen.
© Nucleus Forlag ApS | Illustrator: Lotte Thorup & Hanne Wolff | ISBN 978-87-93647-96-1

Nucleus

Bioteknologi A HTX - Bind 2 - figurer

Skriv til os

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Kontakt os

Genveje

Kundeservice

Information